Af: Jesper Hansen, Nørremarksvej 6, Øland, 9460 Brovst
Børnearbejde er godt – lad os få noget mere af det !. Jeg er en meget stor tilhænger af børnearbejde. I det store og hele har børn meget bedre af at arbejde end at henslæbe tiden med ligegyldigheder i stadig mere teoretisk præget folkeskole, hvor børnene laver fine projekter og skal have en mening om alt, hvad der sker i samfundet.
Det er sundt at feje gulv, og det er meget mere lærerigt end at gå i skole. Jeg skulle mene, at jeg ved, hvad jeg snakker om – for jeg har selv været der. Både i skolen og på gulvet.
Forleden kunne man i Nordjyske læse om virksomheden Genplast i Farsø, der er nødt til at fyre seks fejedrenge, fordi Arbejdstilsynet havde været på besøg. De stakkels drenge blev fyret, fordi de ikke må være i produktionshallen, fordi der maskiner.
Rigtigt arbejde
Sådan noget pjat. Selvfølgelig er der maskiner. Ellers er det jo ikke en virksomhed. Et sted, hvor man producerer og laver noget. Ikke bare flytter papirbunker, som hos det offentlige. Og hvor man tjener penge. Jo mere man laver, jo flere penge tjener man. Og jo farligere og mere beskidt det, jo flere penge tjener man. Det er derfor, det kaldes arbejde.
Jeg ved det. For jeg har selv været der. For det var i Farsø, at jeg i seks-syv-års-alderen tjente mine første penge for tres år siden. Ved at feje hos genboen – en smedje. Der var varmt og farligt ved essen – og der var masser af farlige maskiner med remtræk og sådan noget, som man virkelig kunne komme galt af sted med.
Det kunne lade sig gøre, fordi der ikke var noget arbejdstilsyn, der mener, at børn ikke kan tåle at arbejde – og slet ikke må være på en arbejdsplads, der er farlige. Helt ærligt, mener jeg, at det er noget curling-pyller, som ikke hjælper børnene på vej ud i livet.
Den første 25-øre
Jeg tjente en 25-øre ved at feje i smedjen. Og jeg var ingen ”kost-foragter”, så jeg fortsatte på bilværkstedet ved siden af. Og sådan blev jeg allerede i syv-års alderen en holden mand, der havde råd til at abonnere på verdens sjoveste ugeblad, Anders And & Co.
Jeg skulle hilse at sige, at der var en bette knejt, der var stolt, når han sad sammen med forældrene ved spisebordet og læste i et Anders And-blad, som han selv havde betalt. Mens far og mor læste i Aalborg Stiftstidende og Jyllands-Posten, som de abonnerede på. Bagefter byttede vi. Far fik Anders And, og jeg fik aviserne.
Sådan lærte jeg at læse – helt uden skolens mellemkomst.
Siden jeg var syv år, har jeg altid haft et eller andet job. Det har ikke altid været sjovt. Slet ikke, da jeg tjente mere, og skattevæsenet stjal det meste. Men jeg har altid arbejdet. Det er jeg stolt af, og jeg under gerne vore dages børn, at de lærer glæden ved arbejde, hårdt og farligt arbejde også.
Det er meget bedre at tjene sine penge selv end at være afhængig af almisser. Og det med skolen kommer jo nok af sig selv. For når man tjener penge, er det godt at kunne regne den ud. Det lærte vi så i skolen dengang. Almindelig gammeldags købmandsregning – at lægge to og to sammen. Ikke alt det matematik-pjat, som skolebørnene i dag skal bruge tid på.
Selvfølgelig skal børn arbejde og tjene til fornøjelserne. Det er sundt og meningsfyldt, og det kommer der nogle helt andre mennesker og gode mennesker ud af – i stedet for de arbejdsforskrækkede degenerater, der åbenbart befolker Arbejdstilsynet.
