Hylende sjovt gadeteater til Hot Sommer

FARSØ: For første gang i Hot Sommers historie er der på mandag gadeteater i Farsø midtby, og det er også første gang af Farsø Handelsstandsforening og Vesthimmerlands Teaterforening er gået sammen om en familie teaterforestilling som en del af underholdningen til Hot Sommer.   

De voksne vil nikke genkendende til at forestillingen er en skør udgave Dr. Jekyll og Mr. Hyde

I Paolo Nani teatrets fortolkning, som er producent af forestillingen, er Jekyll en sjov, rund og charmerende figur, en is-sælger med sin helt egen måde at drive forretning på. I løbet af forestillingen, under en dramatisk eskalering, står Jekyll over for det ene mere absurde optrin efter det andet.

Muligvis vil isen ende med at smelte og luften sive ud af ballonerne inden publikum kan nå at nyde dem, men til gengæld er de sikret fest, overraskelser og grin for alle pengene!

Forestillingen afbilder med varme og humor hovedpersonens forsøg på at skabe balance, mellem det at søge opmærksomhed uanset konsekvenserne, og det at være tro mod sig selv og acceptere at være den man er.

Som nævnt er forestillingen er inspireret af den anderledes alvorlige roman ”Dr. Jekyll & Mr. Hyde” af den skotske forfatter Robert L. Stevenson.

Jekyll On Ice er en ordløs teaterforestilling, baseret på enkle, med effektfulde visuelle og akustiske virkemidler.

Ved hjælp af slapstick, kæmpe balloner og en charmerende isvogn, fyldt med den lækreste is, samt andre finurlige rekvisitter, sætter Paolo Nani sine mange års erfaring som skuespiller på prøve i en tempofyldt, musikalsk og interaktiv forestilling for hele familien.

Forestillingen er sponseret af Vesthimmerlands Teaterforening og Spar Nord Fonden 

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: