HVALPSUND: Som navnet antyder, så er en Promenade til at gå på.
Men den indbyder åbenbart også til at køre stærkt på med cykel, hvilket har gjort flere gående på promenaden utrygge.
Det har resulteret i et påbudsskilt for fællessti i hver ende af promenade. I løbet at de kommende uger vil der komme et underskilt med ”Vis hensyn”
I arbejdsgruppen ”Forbindelse mellem havnene”, så man allerhelst ikke skiltning langs den smukke strækning, særligt fordi cyklister, der vil hurtigt frem jo kan køre på Fjordvej.
Der er derfor nu tale om en prøveperiode med påbudsskiltene. Allerhelst håber man i arbejdsgruppen at skiltene bliver helt unødvendige, og kan tages ned i igen. Alternativt vil der blive sat forbudsskilte op.
Læg i øvrigt også mærke til at Promenaden har fået sit foreløbigt sidste element, nemlig bænke, så man kan sidde og nyde udsigten over Limfjorden og til Salling.
/cf