GRUNDLOVSDAG: Hvert år den 5. juni holder Grundloven, som er en af grundstenene i vores samfund, fødselsdag. Det er en dag hvor Grundlov, demokrati og fællesskab fejres med grundlovsmøder landet over.
I år er det dog en helt særlig fødselsdag, fordi Junigrundloven fra 1849 fylder 175 år. Det var den daværende Kong Frederik VII der i 1849 underskrev Grundloven, derfor vil også den nuværende kongelige familie deltage i fejringen af 175-året.
Det foregår først i Holmens Kirke og efterfulgt af en officiel fejring i Landstingssalen på Christiansborg, skriver Folketinget i en pressemeddelelse.
Ud over kongeparret vil også andre medlemmer af den kongelige familie deltage i fejringen. Det samme vil medlemmer af Folketinget og øvrige repræsentanter for det officielle Danmark. I Landstingssalen vil Folketingets formand, Søren Gade, statsminister Mette Frederiksen og Højesterets præsident, Jens Peter Christensen, holde taler.
Grundloven er fundamentet for det danske demokrati, og noget der binder Danmark sammen som nation, udtaler Folketingets formand, Søren Gade, i pressemeddelelsen.
– Derfor er det også helt naturligt, at vi grundlovsdag trækker i festtøjet og fejrer, at det nu er 175 år siden, at grundstenen til vores folkestyre blev lagt. Jeg er sikker på, at det bliver en festlig og højtidelig dag.
Danmarks første grundlov blev underskrevet den 5. juni 1849 af Frederik VII. Dermed blev der sat punktum for enevælden i Danmark. Den første grundlov indeholdte bl.a. love om stemmeret, ytringsfrihed, trykkefrihed og forenings- og forsamlingsfrihed. Junigrundloven af 1849 blev de første spæde skridt hen imod det demokrati, som vi kender i dag.
Siden den gennemsete Grundlov af 28. juli 1866 er grundloven blevet revideret to gange, nemlig i 1915 og 1953. I 1915 fik de syv F’er (fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede) valgret, mens der i 1953 tilføjet et-kammersystem samt kvindelig arvefølgeret i det danske monarki. Derfor kunne Dronning Margrethe d. 2 blive monark i 1972.
Revideringerne i 1915 og 1953 har ført til den grundlov, som gælder i dag.
/cf
LOKALE GRUNDLOVSMØDER:
Christian Mejdahl taler på grundlovsmødet i Ertebølle
Grundlovsfest i Gislum som i gamle dage
