FARSØ: Onsdag i næste uge afholder Støtteforeningen for Vesthimmerlands Sygehus i Farsø sin generalforsamling.
Men forud afholdes der et offentligt møde, hvor alle med interesse for Farsø Sygehus er velkommen til at dukke op for at høre nyt om sygehuset.
Formand for Det nære sundhedsvæsen i Region Nordjylland, Pia Buus Pinstrup, der bor i Vesthimmerland, vil komme med et indlæg omkring tiltag til at reducere ventetider på skadestuen i Aalborg samt nyt omkring Farsø sygehus.
Efter en kort pause afholdes Støtteforeningens generalforsamling, hvor bl.a. formand for Støtteforeningen Lars Andresen vil holde sin beretning for hvad Støtteforeningen har kæmpet for og haft af aktiviteter det seneste års tid.
/cf

