Hornum Skole går for kollega

HORNUM: For første gang deltager Hornum Skole i Stafet for Livet Vesthimmerland den første weekend i juni i anlægget i Aars.

En kollega er blevet ramt af brystkræft, og for at vise støtte til hende og for at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse har skolesekretær Trine Pødenphant og Hornums Skoles personaleforeningen samlet et hold, der vil deltage i en del af de 24 timer stafetten varer fra lørdag formiddag til søndag formiddag.

Hun har tidligere deltaget, men i år betyder det endnu mere for hende og kollegerne.

– Vi er med for at samle penge ind til det gode formål, men vi er selvfølgelig ekstra berørte i år, fordi vi har en kollega, der kæmper med sygdommen – siger Trine Pødenphant.

Kollegaen er tilbage på arbejde på nedsat tid, og ligesom hun bliver støttet på Hornum Skole, vil kollegerne gøre det samme på ruten i Aars.

– Det er underordnet, hvor mange penge vi samler ind. Det vigtigste er, at vi er der for hinanden og for sammenholdet. Det er både for os fra Hornum Skole og alle de andre som deltager, siger Trine Pødenphant, der som de fleste andre fremhæver lysceremonien lørdag aften som et højdepunkt.

– Når lysposerne tændes, og man samles om at tænke på dem, som blev eller er ramt af kræft, er der en helt særlig stemning, siger Trine Pødenphant.

Arrangører i Stafet for Livet Vesthimmerland håber på mange flere deltagende hold, om det så er nogle timer ligesom fra Hornum Skole.

– Der er desværre mange, som tror, de skal deltage alle 24 timer, og det er slet ikke nødvendigt. Man kan sagtens være med i bare nogle timer. Vi vil bare gerne have så mange med som muligt, siger formand Jens Chr. Pedersen fra Stafet for Livet Vesthimmerland.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.