FARSØ: Teknik og Miljøudvalget i Vesthimmerlands Kommune havde netop bevilliget de 418.000 kr. førend arbejdet i sidste uge gik i gang med at renovere 380 meter fortov og kantsten foran Farsø Sygehus på Højgårdsvej.
Pengene stammer fra den årlige pulje på kr. 500.000 til genopretning og renovering af fortove i Vesthimmerland. Da også et fortov på Banegårdsvej i Aars og et fortov på Vestergade/Næsbyvej i Ranum skal rettes op, så tages der også lidt fra Park & Vej’s egne driftmidler.
Men det giver også god mening, da det netop er Park og Vej der står for renoveringerne.
Renoveringerne medvirker dels til at sikre og forbedre den fysiske infrastruktur og dels til, at borgerne med større sikkerhed kan færdes på fortovene.
/cf
