HAUBRO: Hverken Aars eller Farsø Varmeværk vil etablere fjernvarme til Haubro. Beregninger, som de to varmeværker har fået stillet til rådighed, viser nemlig at etableringsudgifterne vil være for høje.
Men så let giver Haubro-borgerne ikke op, for et eller andet skal gøres til erstatning for den gas, som boligerne lige nu fyrer med, og som sidste år blev et særdeles dyrt bekendtskab.
Fraråder luft-til-luft pumper
Den hurtige og lette løsning e,r at alle husstande investerer i deres egen luft- til-luft varmepumpe.
-Jeg tror, det er klart for mange af os, at det for bymiljøet er den mindst ønskværdige løsning, at alle indkøber egne varmepumper med støjgener og manglende æstetik i byen til følge. Derudover er varmepumper en dyr investering med relativt kort levetid, siger Stinne Krogh Poulsen, der er Haubro borger og samtidig viceforstander på Haubro Ungdomsskole.
Fælles varmeløsning for Haubro
Hun er med i den arbejdsgruppe, dannet af Haubro Beboerforening og Himmerlands Ungdomsskole, der skal undersøge muligheden for en fælles varmeløsning for Haubro.
Klarlægger muligheder
Indtil videre har der været afholdt to møder. Først mellem Haubro Beboerforening og repræsentanter fra Vesthimmerlands kommune med henblik på at klarlægge muligheder for at etablere en egen varmeforsyning i Haubro med eget distributionsnet.
Inspirationen kommer fra et møde afholdt i Dronning Ingrid Hallerne for nogle måneder siden, hvor et nærvarmeprojekt i Føns på Fyn, en by på størrelse med Haubro, blev beskrevet. Samtidig tilbød Vesthimmerlands Kommune at være sparingspartner for nærvarmeløsninger.
Ønsket er byens eget nærvarmeanlæg
-Fordelen ved et nærvarmeanlæg er at vi undgår støjende varmepumper på alle huse. Men ikke mindst kan vi på den måde etablere en varmeforsyning, der kan trække på forskellige varmekilder, og som derfor ikke er sårbar over for prisudsving på fx el. Og når ledningsnettet er lagt i jorden, så kan vi også i fremtiden – på en forholdsvis nem måde, blive koblet på fjernvarmenettet. Fx har BioCirc i Holme lovet alle billig varme, når/hvis energiøen realiseres. Som nærmeste nabo mener vi da, at vi står i første række til at aftage, siger Stinne Poulsen.
Varmt vand fra biogasanlægget ønskværdigt
Det første møde er blevet fulgt op af endnu et med repræsentanter fra kommunen samt Aars Fjernvarme til teknisk bistand i forhold til at afdække mulighederne. Det er på nuværende tidspunkt klart, at den mest fordelagtige løsning er at hente 30 grader varmt vand fra Biogassen ind til en stor central varmepumpe i Haubro og derfra ud i husene.
Varmepumpen til vand larmer næsten ikke i sammenligning med varmepumper til luft og kan derfor placeres centralt i byen. Såfremt der ikke kan opnås aftale om dette, kan en anden løsning være stor fælles varmepumpe placeret uden for byen. I begge scenarier indgår bl.a. Himmerlands
Ungdomsskoles gas/pillefyr som backup-varmeløsning, ligesom andre større installationer i byen ville kunne fungere på samme måde, fortæller Stinne Krogh Poulsen på vegne af arbejdsgruppen, der netop har informeret resten af byen via et nyhedsbrev.
Lige nu undersøges teknik og økonomi
Heri står der også, at der ligger et arbejde foran arbejdsgruppen m.h.t. at afklare hvad der teknisk er muligt. Herefter hvordan økonomien skal skrues sammen, og herunder om kommunen kan bidrage med lån som det blev beskrevet, at det var sket på Føns Nærvarme. Dette er ved at blive undersøgt.
Opfordring til Haubro borgerene
Vigtigst af alt skal det snart afklares, om der fortsat er opbakning i Haubro til en fælles varmeløsning for byens bedste.
-Hvis ikke størstedelen af Haubro bakker op, kan projektet ikke realiseres. Hvis vi gør, kan vi derimod vise vejen for andre små byer, fortæller Stinne Krogh Poulsen. Lige nu opfodrer vi derfor Haubro’s borgere til, at man venter med at lave dyre investeringer i luft-til-luft, pillefyr og andre opvarmningsformer, indtil vi har mere konkret fakta.