Flere faglærte styrker bosætningen

Asger Andersen

Asger Andersen

Af: Asger Andersen, Gruppeformand (S) Vesthimmerland, Skovvej 9 Vegger

Når byrådet skal genbehandle beskæftigelsesudvalgets udviklingsplan, så ærgrer det den socialdemokratiske byrådsgruppe, at udvalget fastholder at overgangen fra folkeskolen til erhvervsuddannelser kun skal være på det landsdækkende mål.

Vesthimmerland har rigtig mange håndværker virksomheder med mange faglærte, hvoraf mange går på pension i de kommende år.

Derfor er beskæftigelsesudvalgets mål om en overgang på 33%, slet ikke nok, når de årgange der går på pension er meget større end dem som er på vej. Derfor er Socialdemokratiets forslag om en overgang på 40% et beskedent bud, som tildels vil imødekomme virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. De resterende skal gerne komme gennem en oplysningskampagne for studenter, der ikke vil i gang med en videregående uddannelse. I Vesthimmerland er der 100 studenter pr. årgang, som efter 2 år og 3 måneder endnu ikke er kommet i gang med en uddannelse.

Sidst men ikke mindst, så viser alle undersøgelser også, at unge som tager en faglært uddannelse i lokalområdet, også i højere grad bosætter sig i lokalområdet.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.