Overlade Friskole og Børnehus runder 100 børn

OVERLADE: I en tid hvor der i Vesthimmerlands Kommune er fokus på igen at lukke yderligere skoler og institutioner fejrer Overlade Friskole og Børnehus at man for første gang runder 100 børn.

Hen over vinteren 2022 blev der for første gang indskrevet mere end 100 børn. Børnene er fordelt over både Friskolen og Børnehuset. Børnehuset har både vuggestue og børnehave. Fordelingen er pt. ca. 60% i skoledelen og de resterende 40% i børnehuset.

-Vi forventer fortsat en svag stigning i børnetallet hen over de næste år, fortæller skolebestyrelsesformand Tommy Rump Andersen, og dermed går elevtallet stik mod mange andre skoler i Vesthimmerland.

Friskole og Børnehus blevet etableret efter at Vesthimmerlands Kommune i 2015 besluttede at lukke folkeskolen i Overlade. En gruppe forældre ønskede fortsat et lokalt tilbud til børn og forældre i Overlade og ikke mindst oplandet. På baggrund af et kæmpe arbejde fra denne gruppe af forældre og med solid lokal opbakning i form af donationer, lån og indskrivning af børn slog man for første gang dørene op i august 2016. Det var i den tidligere folkeskoles bygninger.

Siden opstarten er man stille og roligt blevet flere og flere fra ca. 65 børn til at man i dag er 100 børn der kommer fra en stor del af Vesthimmerland.

Det fejres imorgen fredag på skolen, hvor skolebestyrelsen har inviteret alle børn, forældre, politikere og andre der har lyst til “Fejring af 100+ børn”

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.