Hessel har plantet endnu fire erindringstræer

HVALPSUND: Rigtig mange har gennem tiden gjort et stort stykke frivilligt arbejde for Herregården Hessel.

Stedet har til tider haft en omtumlet tilværelse, men med iderighed, ihærdighed og vedholdenhed har Hessel aldrig været i bedre gænge end i dag.

Som alle ved skal man påskønne de personer der har gjort en ekstra indsats. Derfor blev der i dag søndag i forbindelse med Jul på Hessel plantet fire erindringstræer i Hessels have.

Det nye stisystem gennem haven blev også afprøvet. Forrest ses Hessels formand Holger Jessen.

Fra formand for Herregården Hessels bestyrelse, Holger Jessen lød det:
-Der er en god gammel tradition. Når en person gennem lang tid har ydet en ekstraordinær indsats så sætte man et minde for at hædre vedkommende. Vi har igennem tiderne sat fire her på Hessel. De var de fire personer der var primusmotor i at Hessel blev etableret som et museum. I bestyrelsen blev vi for nylig enige om at endnu fire personer på hver sin måde har været med til at forme Hessel og bringe det frem til hvor det er i dag. De fire personer er Bent Grundvig Sørensen, Christian Bach Iversen, Kaj Wisti Lassen og Bodil Jakobsen.

Bent Grundtvig Sørensen var formand fra 1978 til 1998. Det var blandt andet i den periode at stavnsbåndene havde 200 års jubilæum og det blev bl.a. fejret her på Hessel. En anden begivehed var at Hessel blev fredet.

Christian Bach Iversen var formand fra 1998 til 2008 hvor Hessel blev lagt sammen – ellers snarer lagt under Limfjordsmuseet. Det varede heldigvis kun kort. Udskiftningen af stråtagene blev foretaget i den periode. Det var ikke slut med Christian Bach Iversen efter hans formandsperiode. Hessel har utallige gange siden nydt godt af hans engagement. 

Kaj Wisti Lassen var formand fra 2008 til 2013- altså den første formand efter at Hessel fik selvstændig status igen. Han var bl.a. primus motor, da veterantraktorerne fik sit indtog på Hessel. Markparcellerne blev også en del af fortællingen mens Kaj Wisti var formand.

Bodil Jakobsen var leder fra 2009 til 2022. Udarbejdelsen af helheldsplanen, flere renoveringsprojekter og nye initiativer til formidling af historien blev sat i værk i den periode.

Alle fire har på hver sin måde været med til at bringe Hessel derhen hvor vi er i dag og være med til at passe på Hessel. Vi fortsætter opgaven med at udvikle og passe på Hessel fremadrettet. Vi skal huske på en ting. Vi har stedet til låns af vores efterkommere.  Derfor planter vi så et træ for hver af de fire personer, så de fortsat kan være med til at give læ for Hessel. Tak for jeres indsats for alt det I har ydet for Hessel, lød det fra Holger Jessen.  

Som alle andre store fejringer på Hessel blev de fire erindringstræer fejret med en særlig snaps til begivenheden lavet på egeknopper.

Som afslutning, mens snefnuggene idyllisk dalede ned, blev der skænket en snaps lavet særligt til begivenheden af formand for Hessels Venner og formand for Hessels Snapselaug Bodil Nymark. Snapsen var lavet med bl.a. udtræk fra egeknopper.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.