FARSØ: Omkring 850 garanter deltog i årets garantmøde i aftes i Dronning Ingrid Hallerne.
Samtidig med garantmødet blev der foretaget nyvalg af repræsentanter fra driftsenheden i Farsø til repræsentantskabet i Den Jyske Sparekasse.
I forbindelse med fusionen mellem Sparekassen Farsø og Den Jyske Sparekasse blev det aftalt, at den nye driftsenhed i Farsø bliver repræsenteret med 15 kandidater i det samlede repræsentantskab i Den Jyske Sparekasse.
24 garanter stillede op til de 15 pladser. Alt i alt blev der afgivet over 85.000 stemmer, så der blev brugt mange timer i sparekassen på at afvikle valget og optælle de mange stemmer.
De 15 kandidater, der har opnået valg til repræsentantskabet indtræder i den nuværende valgperiode i Den Jyske Sparekasse, der løber frem til den 31. december 2015.
Af de 24 opstillede kandidater, blev følgende valgt:
Jens Andersen, Foulum
Torben Bach, Morum
Niels Frede Bertelsen, Farsø
Lars Herskind Grotrian, Østrup
Lise Buchreitz Harbo, Farsø
Jørgen Højrup Jensen, Farsø
Palle Jensen, Farsø
Per Liltorp Justesen, Dollerup
Jens Kristian Knudsen, Ullits
Toft H. Kristensen, Hornum
Rete Kyø, Hvalpsund
Per Bach Laursen, Overlade
Peder Chr. Holm Pedersen, Farsø
Bente Bach Poulsen, Farsø
Søren Øgaard, Farsø