Kronikere introduceres til aktivt og socialt liv

FARSØ/HVALPSUND: Er man ramt af kronisk sygdom såsom KOL, diabetes, hjertesygdom o.lign. så skal man lære at leve med sygdommen, men samtidig ikke lade sig begrænse i sine udfoldelser mere end højst nødvendigt.

Derfor har Sundhedscenter Vesthimmerland genoptaget tilbuddet om et 10-ugers rehabiliteringsforløb.

Man bliver ikke rask i lænestolen
-Formålet er at gøre noget aktivt for sin sundhed og sin sygdom, for som bekendt bliver man ikke rask af at sidde i lænestolen – tværtimod, fortæller sygeplejerske fra Sundhedscenter Vesthimmerland, Louise Høgh og fortsætter:

-Vi vil prøve at flytte fokus fra begrænsninger til at opdage muligheder, så livskvalitet og sundhed øges gennem et aktivt liv.     

Nyt hold startet op
Et nyt hold af borgere fra Vesthimmerland med kronisk sygdom er blevet henvist til tilbuddet fra egen læge eller sygehus. Det 10 ugers forløb er netop startet op, men der er løbende optag.

Rehabiliteringsforløbet består af tre ting: En sundhedssamtale, træning og undervisning.      

Det meste foregår i Sundhedscenter Vesthimmerlands lokaler på Fredensvej i Farsø med hjælp fra en sygeplejerske, to fysioterapeuter og en klinisk diætist.

I samarbejde med lokale foreninger
Men i samarbejde med lokale foreninger er det meningen at deltagerene skal få nye aktive interesser og allerhelst med andre.

Her ses 7 af rehabiliteringsholdets deltagere på golfbanen i Hvalpsund.

Det er årsagen til, at rehabiliteringsholdet for øjeblikket mødes om mandagen på golfbanen i Hvalpsund i 1, 5 time for at få sig rørt og socialisere – og måske få smag for golf som en ny aktivitet.

Louise Høgh fortæller, at et tidligere rehabiliteringshold mødtes på tennisbanen, nærmere bestemt i Farsø Tennisklub.  Men der også eksempler på gå-hold og andre aktiviteter- f.eks. træning i Uhrehøje Plantage.

-Vi vil gerne hjælpe borgerne videre med forslag til motion der passer til den enkelte, motivere og vise at det altså ikke farligt at få pulsen op med en kronisk sygdom. Tværtimod!. Vi har utallige eksempler på at motion har ført til bedre mobilitet og mindre medicin, siger Louise Høgh.                                  

Måske 78-årige Ejnar får smag for golf
En af deltagerne på det nuværende hold er 78-årige Ejnar Jensen fra Overlade. Han fik konstateret 35% nedsat pumpefunktion i sit hjerte i 2020. Han har siden fået foretaget ballonudvidelser og senest fået en pacemaker.

-I Uhrehøje Plantage deltager jeg i gåturene og træningen gennem Sundhedscenter Vesthimmerland. Nu vil jeg også prøve golf.

Ejnar er jæger og har derfor gået mange kilometer i naturen, og derfor har det også været mest naturligt for ham at komme på gå-holdet for at komme i gang igen.

-Men jeg kan også godt lide at blive introduceret for andet. Jeg har nu lavet nogle udslag her på golfbanen. Det er da meget sjovt. Måske jeg får smag for det. Men jeg synes også det er hyggeligt at mødes med de andre her på holdet. Vi får os nogle gode snakke.Det er motiverende.       

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.