FARSØ: På baggrund af to afholdte borgermøder er der blevet udarbejdet et forslag til en ny lokalplan for boligområdet Idunsvej.
Planforslaget har til hensigt at ændre på udstykningsplanen for området og gøre det mere attraktivt at bosætte sig og bygge nyt hus i Farsø.
Det er nu op til Teknik- og Miljøudvalget og i sidste instans Byrådet at beslutte, om planforslaget skal udsendes i offentlig høring.
Omlægning af grunde kræver ny lokalplan
I budgetaftalen for 2022 blev det aftalt at der skulle ske en omlægning af grundene. For at kunne ændre på udstykningen i området er det nødvendigt med en ny lokalplan.
Lokalplanforslag udarbejdet sammen med områdets beboere
Tekniskforvaltning afholdte derfor et dialogmøde med borgere i området først og fremmest for at klarlægge, om det er områdets runde grunde, der er årsagen til at grundsalget er gået i stå. På mødet og i på det efterfølgende møde i Teknik- og Miljøudvalgsmødet blev de væsentligste pointer fra mødet præsenteret, ligesom der blev foreslået en handleplan for at revitalisere og opdatere området.
Herefter er endnu et borgermøde afholdt, hvor forskellige udstykningsplaner blev præsenteret, såvel som at udvalgte ændringer af bestemmelser blev drøftet. Målet med mødet var at udarbejde den nye lokalplan sammen med de borgere, der bor eller bygger i området til daglig, og som derfor må forventes at kende til de udfordringer, problematikker og usikkerheder, som den nuværende lokalplan indeholder.
Det er samtidig de beboere, der i dag har bolig på Idunsvej, som først og fremmest vil mærke konsekvensen af en ny lokalplan. Det har derfor også været hensigten, at en ny lokalplan først og fremmest ikke skulle indskrænke deres hverdag mere end den eksisterende, men de har også skullet kunne se en fremtid i en ny plan og en lyst til fortsat at bo i området. De nuværende beboere er områdets vigtigste ambassadører i forhold til at tiltrække nye beboere.
Runde grunde gøres firkantede
Lokalplanen ændrer først og fremmest på udformningen af grundene i området, således at der fremadrettet ikke vil være runde grunde af nogen art. Dog vil ikke alle grunde være retvinklede firkanter. Da ændring af de etablerede veje, stikbrønde og anden infrastruktur, vil medføre en væsentlig merudgift, som der ikke er sat penge af til. Derudover er de nuværende beboere, som kommer til at få nye skel, blevet inddraget i processen med at udforme deres respektive grunde.
Større grunde men også miniparceller
Ud over at omforme runde grunde til kantede, så ændres der også på grundstørrelser.
Langt de fleste runde grunde vil blive større. For at kunne tilbyde et varieret udbud af grunde etableres der desuden tre miniparceller, som kendes fra Galgehøj udstykningen i Aars. Disse har vist sig at være meget populære med deres højere bebyggelsesprocent og mindre havehold. Derudover forsvinder en trekantet grund, som var en del af den oprindelige lokalplan. Kommunen har vurderet, at denne grund med dens form vil være mindst lige så udfordrende at bebygge, som de runde grunde er blevet vurderet til at være. Samlet set vil der med den nye lokalplan være det samme antal grunde i området.
Jordvolde erstattes af mulighed for hæk
Med den ændrede udstykning forsvinder desuden jordvoldene omkring de runde grunde.
Mulighed for hæk og hækplanter har desuden været årsag til stor frustration og usikkerhed i den nuværende lokalplan. Med den nye lokalplan bliver der mulighed for hæk for hele området, ligesom der også vil være mulighed for flere forskellige hækplanter.
Højere befæstelsesgrad end tidligere
Der gives også mulighed for en højere befæstelsesgrad. Under frikommuneforsøgene blev der givet en generel dispensation for området til at øge befæstelsesgraden for den enkelte grund. Den nye lokalplan fastsætter en befæstelsesgrad på 50 procent inklusiv bolig. Bebyggelsesprocenten fastsættes til 30 procent. Samtidig noteres det, at vandgennemtrængelige løsninger som træterrasse eller indkørsel i skærver, ikke tæller som befæstet areal. Samme model gælder også for tæt-lav-bebyggelserne i området og ligesom disse har en højere bebyggelsesprocent, så vil de også have en lidt højere befæstelsesgrad.
Byggehøjde ændres fra 11 til 9 meter
Den nuværende lokalplan indeholder ikke mange bestemmelser omkring bebyggelsens udseende, og dette gør den nye heller ikke. Dog sænkes de byggeretlige muligheder i forhold til bygningshøjde og etager, da dette var op til 11 meters højde fordelt på op til 4 etager i den eksisterende. I dag er området karakteriseret ved huse i et eller halvandet plan. Fremadrettet til der maksimalt kunne bygges i 9 meters højde og i 2 etager med udnyttelige tagetage.
Yderligere opstuvning af regnvand
Den trekantede grund, der fjernes, bliver et nyt fælles friareal tæt ved søen. Det er blevet oplyst fra områdets beboere, at vandstanden i søen ved skybrud kan blive ret høj og komme tæt på nogle af boliggrundene. Det ses desuden, at der samler sig vand på nogle af stierne omkring søen ved kraftige regnfald. Der er igangsat en proces med at hæve koterne på stierne ved søen, men i samme omgang indføres det i den nye lokalplan, at der skal etableres et areal til opstuvning af regnvand ved skybrud. Der peges umiddelbart på arealet nord og vest for søen og hermed blandt andet den trekantede grund. Der er ved besigtigelse desuden oplevet meget våd jord på dette areal. Derudover lægges der op til en mindre terrænregulering øst for søen mellem to boliggrunde for også at sikre, at såfremt der sker opstuvning af vand ved kraftige regnskyl, så sker det ikke på privat grund.
Nu grundejerforening skal vedligeholde friarealer
Da den nuværende lokalplan blev vedtaget, var det hensigten, at områdets friarealer skulle have en karakter af eng, overdrev og skov. Det har vist sig svært at implementere, blandt andet fordi jorden har været næringsholdig, træer er gået ud som følge af tørken i 2018, og der har manglet viden om pleje af sådanne arealer hos kommunen. Samtidig står området overfor en proces, hvor der nu skal oprettes grundejerforening. Derfor er det også de fælles friarealer blevet drøftet på borgermøderne. Der er blevet foreslået et koncept for landskabet og friarealerne, hvor størstedelen af arealernes udseende og vedligehold frit varetages af grundejerforeningen. Ønskes der kortklippet græs, er dette muligt. Der etableres til gengæld adskillige vildtbede, hvor der bliver mulighed for lange græsser, markblomster, buske og træer. Bedene placeres omkring på de fælles friarealer, hvor der i forvejen er træer eller trægrupper. Eventuel overskudsjord fra jordvolde kan bruges til at hæve disse bede en smule og skabe en visuel grænse mellem det plejede og det vilde. Hensigten med bedene er at bibeholde de gode tanker fra den eksisterende lokalplan om biodiversitet og bedre levevilkår for fugle og insekter m.v. Ved at reducere den vilde beplantning til bede, gøres vedligehold og herunder afklip og fjernelse af dette mere overkommelig samtidig med, at bede kommer til at fremstå som rumskabende elementer i landskabet omkring Idunsvej.