En linjeføring der har været 10 år undervejs

FARSØ: Som billister der pendler ind og ud af Farsø har bemærket, så arbejdes der lige nu på højtryk med afrundingen af Holmevej/Røjbækvej til en sammenhængende vejstrækning.     

Ting tager tid
Oprindeligt var den ændrede linjeføring allerede planlagt, da ideen om en omfartsvej omkring Aars opstod – altså tilbage i 2012. Omfartsvejen skulle starte ved Holmevej/Røjbækvej.

Et af argumenterne var, at man skulle kunne lede store modullastbil vogntog helt til og uden om Farsø by. Siden er også det nye biogasanlæg kommet til i Holme, der også bidrager med tunge transporter, der skal ledes uden om byen. Og endelig var det tanken, at den nye linjeføring vil få en mere naturlig tilkørsel til Farsø midtby. 

Stigende færdsel med tunge transporter
Nu 10 år senere, efter at være taget af Vesthimmerlands Kommunes budget flere gange, så gennemføres det. Det er efter pres fra Farsø Erhvervsråd og Farsø Handelstandsforening samt lokale politikere, der har påpeget at projektet skal gennemførers grundet den stigende færdsel med tunge transporter.    

Gøres klar til modulvogntog
I sidste uge lød det på Farsø Erhvervsråds generalforsamling fra formand Anette Overgaard:

-Vi har arbejdet på at få Farsø med på det landkort, der omfatter vejstrækninger der kan anvendes til modulvogntog. Arbejdet med at få Holmevej klassificeret til modulvogntog er sat i gang og den nuværende omlægning af krydset mellem Røjbækvej og Holmevej vil yderligere lette lastbilers adgang til Farsø, ligesom det også vil være medvirkende til at fjerne yderligere tung trafik fra hovedgaden.

Flere linjeføringer har været i spil
Efter sidste år at være blevet forelagt 3 forslag til en ny linjeføring ved Holmevej/Røjbækvej, besluttede Vesthimmerlands Kommunes Teknik- og Miljøudvalg at vælge det oprindelige forslag, nemlig at Holmevej smelter sammen med Røjbækvej, og man dermed skal dreje fra for at komme til Farsøs nordlige rundkørsel.

Det er det arbejde der pågår lige nu, nemlig at krydset omlægges, så Holmevej føres over i Røjbækvej. Der anlægges ca. 260 m. ny vej, inkl. forlængelse af Holmevej og Skovbrynet, samt tilslutning til det nye vejforløb. I den forbindelse har der været behov for at inddrage nogle af de matrikler, som støder op til det eksisterende kryds, i alt 5.000 m2 landbrugsjord.  

Det ændrede vejforløb koster 3,5 mio. kr.  

Det nye vejforløb forventes at være ”køreklart” i slutningen af uge 13. 

Det nye vejstykke smelter sammen med Røjbækvej her ved Skovvænget

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.