VESTHIMMERLAND: Siden december sidste år har antallet af ny-smittede i Vesthimmerland ikke ligget så højt, som det gør lige nu.
Vesthimmerland ligger i det røde coronafelt på en trist landsdækkende 26. plads, kun overgået af Frederikshavn på 19 plads, når man ser på Nordjylland. Det viser en opgørelse over antal ny-smittede med corona, mandag den 25. oktober 2021
60 vesthimmerlændinge er indenfor de seneste 7 dage testet positive med corona, alene 39 mandag. Det er en incidens på 165,2 pr. 100.000 indbyggere.
De smittede Vesthimmerlændinge er fundet på baggrund af 1808 test i perioden fra 19.- til 25. oktober 2021 og svarer til en positivprocent på 3,32
Fordelingen på de smittede viser – overraskende, en den største del af de ny-smittede er i alderen fra 40 og op til 79 år, som påfaldende også er den aldersgruppe som har en høj vaccinationsprocent. Noget tyder på at vaccinens effekt er aftagende. Samlet set er 75,2 % af Vesthimmerlands borgere fra 12 år og opefter færdigvaccinerede.
Opfordringen fra myndighederne lyder derfor også, at man skal lade sig teste for corona, selvom man er vaccineret, når man har feber, forkølelse, ondt i halsen og hoste. Samtidig appellerer man også til, at man overholder retningslinjerne om afstand, hoste i ærmet og brug af håndsprit.
FAKTA:
Tilfælde pr. aldersgruppe i perioden 19. – 25. oktober. I alt 60 ny-smittede
0-2 år: 1
6-11 år: 3
12-15 år: 5
20-39 år: 5
40-64 år: 18
65-79: 19
80+: 9
Kilde: SSI
FAKTA:
Sådan er fordelingen af ny-smittede fordelt på sogne fra 19.- til 25. oktober 2021
Grænserne for tiltag er pr. dags dato for sogne:
• Incidensgrænsen over 1000
• Positivprocenten over 3
• Antallet af borgere, som er testet positiv, inden for den sidste uge ligger over 20
Grundlaget for at igangsætte tiltag i et sogn er fuld opfyldelse af ovenstående 3 kriterier!
Pr. 25. oktober er der opfyldt kriterie i forhold til anbefaling om tiltag:
• Vesterbølle (2 kriterie) 5 pers
• Østerbølle (1 kriterie) 2 pers.
• Vognsild (1 kriterie) 4 pers.
• Ulstrup (1 kriterie) 6 pers
• Næsborg (1 kriterie) 1 pers
• Løgsted (1 kriterie) 2 pers
• Aalestrup (1 kriterie) 8 pers
• Aggersborg (1 kriterie) 1 pers
• Gedsted (1 kriterie) 2 pers
• Farsø (1 kriterie) 7 pers
• Havbro (1 kriterie) 1 pers
Desuden er der smittede
Aars: 6 pers.
Fjelsø 1 pers.
Louns 1 pers.
Strandby 1 pers.
Vester Hornum 1 pers.
Overlade 1 pers.
Kilde: SSI og Vesthimmerlands Kommune