Af: Anne-Marie Jørgensen, Byrådskandidat for Kristendemokraterne (KD), Ranumvej 10, Vilsted
Langt de fleste børn i alderen 1-3 år bliver i dag passet i institution eller dagpleje. Det er rigtig godt at der nu er kommet fokus på normeringen, så der bliver taget godt hånd om de yngste børn.
Vi i KD vil gerne have at pengene følger barnet, så forældre kan vælge, hvilken form for pasning ens barn skal have. Ud over pasning uden for hjemmet vil vi gerne, at forældre får mulighed for at passe sine børn i op til et år hjemme. Dette gælder børn op til 3 år.
I flere kommuner kan man få et økonomisk tilskud op til 80 % af det en plads koster i den billigste form for pasning. Vi vil gerne have yngre familier flytter til kommunen. Flere yngre familier efterspørger muligheden for at få tilskud til at passe sine yngste børn hjemme. Derfor vil vi i KD arbejde for at det bliver en mulighed i Vesthimmerland.
