Fællesskab, lighed og omsorg

Af: Theresa Berg Andersen, byrådsmedlem – SF Vesthimmerland, Hobrovej 145, Vilsted

Om små ti uger kære borgere, så skal vores kryds sættes til kommunal og regionsrådsvalget. Som SFer kæmper jeg fortsat for de værdier som er tæt på hjertet – til venstre for midten.

Og hvilke værdier er det så?

Det er fællesskab, lighed og omsorg. Tre ting som Vesthimmerland har brug for, og som vi ikke kan undvære, hvis flere skal have det godt i vores kommune.

Fællesskab betyder at ingen, hverken børn, unge, voksne eller ældre skal føle sig som andenrangs borgere i kommunen på grund af fattigdom, sygdom eller et handicap.

Lighed betyder, at alle borgere også i de små bysamfund skal have glæde af kommunens velfærdsydelser, hvad enten det er natsygeplejerske eller adgang til borgerservice.

Omsorg betyder, at ingen skal drukne i ensomhed, misbrug eller arbejdsløshed, når vi har både pligten og evnerne til at hjælpe hvor vi kan.

Jeg er klar til fortsat at kæmpe for disse værdier –

Vesthimmerland er en skøn kommune at bo og leve i. Men tror på at vi kan blive en lille smule bedre, ved at sætte velfærdsdebatten øverst på dagsordenen de næste 4 år.

Har vi råd? Her er mit modsvar har vi råd til at lade være?

For en tidelig indsats er en nytteindsats, og sætter vi ikke ind når der er et behov så vokser opgaven og prisen.

Hvor vil du finde pengene, et typisk spørgsmål?

Jeg tror ikke at det behøver, at koste svimlende beløb at leverer en god service. Men det kræver at vi gør noget anderledes, mindre tidsstyring, og nej til unødvendig dokumentation, og måske fjerne nogle arbejdsgange.

Jeg tror at vores fokus skal være på de mennesker som bor i Vesthimmerland. Giver vi en anstændig og tilfredsstillende service så bliver kommunen, også en kommune hvor mennesker vil bo og ikke mindst blive i og måske vende tilbage til.

Jeg går ikke ind for skattelettelser til de som har mest.

Ja vel er vi en kommune med en høj skat, men vi har også et højt rådighedsbeløb pr. borger, når de faste udgifter er betalt. Det skyldes at vi har billige huse og ejendomme.

Der er brug for hver en skattekrone hvis vi vil have den velfærd som vores syge, ældre og vores børn/unge har brug for.

Vi skal have hjertet med i de ting vi gør – hjertet sidder til venstre for midten – ligesom SF…

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.