Center udsat for hærværk

FARSØ: – Det er så ærgerligt!, lyder det fra butiksindehaver Birthe Nørgaard, der også er bestyrelsesmedlem i Centerforeningen, der står for udsmykning og skiltning i Farsø Rådhuscenter.

I de seneste uger, har centret nemlig gentagne gange om aftenen, efter specialbutikkerne er lukket, været udsat for hærværk mod centrets loftsskilte, som er blevet revet ned og knækket i stykker. Enkelte ødelagte skilte er sågar blevet taget med udenfor centret og efterladt på byens gader og stræder. Også en dør, har fået sparket et håndtag af.    

Det har virkelig været et trist syn, der har mødt os om morgenen, siger Birthe Nørgaard.   

-Nogle vil kalde det drengestreger, men jeg kalder det hærværk, for der skal altså noget til at hive skiltene ned, siger Birthe Nørgaard, der fortæller at en enkelt gang er en loftsplade revet med ned også. Herefter er skiltene blevet knækket. Det gør man ikke sådan uden videre med kraftige plastikskilte. Der skal tramp eller gode kræfter til.  

-Vi bruger mange penge på at centret er pænt og indbydende, og derfor forarger det os, at nogle kan finde på at ødelægge det.  

Centerforeningen appeller derfor forældre til, at de får sig en god snak med deres unge om dette problem. Så en lille gruppe unge mennesker ikke ødelægger det for andre.       

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: