Hvor bliver nærhed af?

Af:Kirsten Moesgaard, Tidl. medlem af regionsrådet, Byrådsmedlem, medlem af sundhedsudvalget i Vesthimmerlands kommune

Nu er vi kommet til det punkt, hvor lighed i sundhed skal indføres også for borgerne i Himmerland. 

Jeg mangler, at regionsrådsformand Ulla Astmann havde haft det som et vigtigt punkt i sit nytårsindlæg.  Der mangler en klar tilkendegivelse om, at 2020 er det år, hvor alle akut indlagte borgere i Himmerland skal indlægges i fællesakutmodtagelsen i Aalborg. 

Sundhedsstyrelsen har mig bekendt ikke ændret på, at akut syge skal indlægges i en fælles akutmodtagelse, hvor specialerne er til stede.   

Der tales med patos om ”det nære sundhedsvæsen”.  Men, spørger jeg: ”hvor bliver det af?” 

Vi har i Vesthimmerland ingen lægevagt.  Praktiserende læger er krumtappen i det nære sundhedsvæsen.  Det er regionen, der har pligten til at sørge for, at der er dækning i hele regionen, og at ydernumrene er besatte.  Det er et område, hvor regionen i en årrække har svigtet.    

Det fremgår af en artikel i Nordjyske, at ”ældre mennesker, typisk fejler mange ting på én gang”.   Netop derfor skal også de såkaldte ”ældre” indlægges på det sted, hvor der hurtigt kan stilles en diagnose af kompetente speciallæger, så den korrekte behandling kan påbegyndes straks, så alle – også den ”ældre” – hurtigt kan udskrives for at blive rask i eget hjem – med hjælp fra den praktiserende læge i samarbejde med den kommunale syge- og hjemmepleje.   

Det er hele tanken bag det nære sundhedsvæsen.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.