Sparekasse nedjusterer forventninger

FARSØ: I en selskabsmeddelelse udsendt den 10. juli 2019 af Den Jyske Sparekasse, der bl.a. har en filial i Farsø, står der:

”Den Jyske Sparekasse nedjusterer det resultatmæssige forventningsinterval til 2019 på grund af større nedskrivninger i 2. kvartal end tidligere forventet” 

Sparekassen reducerer de seneste offentliggjorte forventninger til resultat før skat for 2019 fra intervallet 200-220 mio. kr. til intervallet 140-160 mio. kr., svarende til en reduktion på 60 mio. kr.   

På baggrund af tidligere offentliggjorte øgede nedskrivninger i 1. kvartal, samt svagere end forventede regnskaber for 2018 fra nogle erhvervskunder, har sparekassen netop afsluttet en supplerende gennemgang af en række erhvervsengagementer.

Denne gennemgang har vist et behov for yderligere nedskrivninger på erhverv udenfor landbrugssektoren på ca. 50 mio. kr. i 2019. Der er typisk tale om mindre og mellemstore erhvervskunder, som har været kunder i sparekassen i en årrække, men hvor den erhvervs- og konkurrencemæssige udvikling har svækket disse virksomheders forretningsgrundlag. Samtidig må det konstateres, at afviklingen af nogle af sparekassens igangværende inkassosager viser sig dyrere end først antaget.   

Den resterende reduktion på 10 mio. kr. kan forklares ved at rentemarginalen fortsat er under pres. Dette modvirkes ikke fuldt ud af et ellers højt aktivitetsniveau med stigende gebyr- og provisionsindtægter.   

Omkostningerne holder sig fortsat på det budgetterede niveau.   

Den Jyske Sparekasse forventer, som det tidligere er meldt ud, at offentliggøre halvårsrapporten for 1. halvår 2019 den 12. august 2019.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.