26 dukkehuse udstillet på Hessel

HVALPSUND: Alle piger – og måske nogle drenge, har på et tidspunkt leget med dukkehus.

I gamle dage var det meget kønsopdelt. Piger legede med dukker – og havde måske et dukkehus, mens drengene snittede i træ og måske legede med modelbiler.  

Alt dette kan man høre mere om når man besøger Herregården Hessel, der lige nu hver onsdag har levendegørelse – der især henvender sig til børn. For en ting står helt fast – i gamle dage kom pligter forud for leg.  

Lige nu er der en særudstilling i Hessels forvalterbolig, hvor 26 dukkehuse er udstillet. 

Det er en privat samler, der har udlånt sine dukkehuse til Hessel her i sommer.  

De håndbyggede
Det ældste er håndbygget fra 1950’erne. Det er en smed der bygget dukkehuset til sit barnebarn og som smed gør man naturligvis noget ekstra ud af vandhanerne i køkkenet og badeværelset.  Også en anden håndværker, nemlig en tømrer har bygget et dukkehus til sin niece. Her er foruden huset alle møbler udført i træ.  

Fra træ til plastik
Størstedelen af dukkehusene stammer dog fra den kendte svenske legetøjsfabrik Lundby. Lundby legehusene var især populære i slutningen af 1970’erne og der kunne naturligvis købes færdige møbler til.  

Dukkehusene er blevet mere og mere udførlige med årene med f.eks. garage, hestestald og svimmingpool. Og i dag er de for det meste udført i plastik.  

På den måde kan man sige, at børnenes kreativitet i dag ikke er specielt udfordret i forhold til tidligere, hvor huse og møbler var hjemmelavede.    

SE ANNONCEN FOR HESSELS UGENTLIGE AKTIVITETER I JULI HER

           

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.