FARSØ: Et flertal i Vesthimmerlands Kommunes Byråd besluttede i dag, at der Ikke kan etables en dagligvare butik uden for det detailhandelsafgrænsningsområde, som blev angivet i kommuneplanen fra 2017.
Dette sker efter en henvendelse fra supermarkedskæden Netto om at etablere en butik på Holmevej i Farsø.
Følger anbefalinger i detailhandel analyse
Beslutningen er dermed i fuld overensstemmelse med den konklusion og de anbefalinger som ICP (Institut for Center-planlægning) kom frem til i januar 2017 i en detailhandelsanalyse bestilt af Vesthimmerlands Kommune.
Analysen beskrev hvordan detailhandlen så ud i 2017 i hele kommunen og hvilke udfordringer detailhandlen står overfor fremover.
Kommunen følger dermed anbefalingen fra detailhandelsanalysen fra 2017.
ICPs konklusion og anbefaling til Vesthimmerlands fire centerbyer var klar:
”Nyetablering af dagligvarebutikker skal søges placeret i centerstrukturen, så de bedst mulig støtter det nuværende udbud”
Desuden skriver ICP at det er vigtigt at Farsø arbejder på at koncentrere og styrke detailhandlen og de kundeorienterede servicefunktioner i bymidten. Det er især vigtigt at dagligvarehandlen, så vidt det er muligt, fortsat er koncentreret og placeret tæt på udvalgsbutikkerne og de kundeorienterede servicefunktioner.
En af Danmark fremmeste eksperter indenfor detailhandel i Danmark, Bruno Christensen, er også fortaler for at detailhandlen samles i bykernerne og ikke placeres i udkanterne af byerne.
Nu skal der laves en ny lokalplan
Det betyder at kommunen skal i gang med at lave en ny lokalplan som understøtter detailhandelsafgrænsningen, bl.a. ved at beslutte, at der nedlægges et forbud efter planlovens § 14.
Ikke alle byrådsmedlemmer var dog enige i den beslutning på byrådsmødet, men et stort flertal på 17 var for, 8 imod og 2 var ikke til stede.
Netto er velkommen i bymidten
Det betyder at Netto ikke får lov til at bygge på Holmevej. Men det betyder ikke at Netto ikke er velkommen til Farsø, tværtimod, bare butikken følger de retningslinjer, som alle de øvrige butikker også skal indrette sig efter.
Ser man på mulighederne inden for detailhandelsafgrænsningsområdet burde der også være plads til en Netto eller anden butik med lyst til at etablere sig i Farsø.
Inden for den røde stiplede linje kan der uden problemer etableres nye butikker.
At det måske ikke er en dårlig ide at samle byens butikker tæt på hinanden, fortæller ICP analyse også.
Farsø havde i 2017 en handelsbalance på 98% på dagligvarer og 75% på øvrige varer. Den er acceptabel og kun overgået af Aars, men langt bedre end både Løgstør og Aalestrup som handelsbyer.