Pizzastop åbner afdeling i Haubro

HAUBRO: På fredag den 1. marts åbner Pizzastop i Farsø afdeling i Haubro.

Pizzaria,et, som også kommer til at omfatte en kiosk og en spillehal, åbner i den kendte ”Købmandsgården” på Løgstørvej i Haubro, der siden 2017 har været ejet af Jan Brun og Birgitte Fabricius Tange, der er bosiddende i udkanten af Haubro.  

Parret startede med en renovering af ”Købmandsgården” og har siden oktober 2017 selv drevet den som kiosk, spillehal, cafe og grillbar.  

De har imidlertid i den seneste tid søgt efter en forpagter og i den forbindelse kom indehaver af Pizzastop i Farsø, Serdar Asutay på banen.  

Han fortæller;
 – Haubro er en fin by og jeg kan se potentialet i Haubro, som sågar er underbygget af en efterskole og en friskole. Jeg vil gerne bidrage med mit til Haubro.
 

Det er kun en måneds tid siden at de første forhandlinger gik i gang og de gik åbenbart så godt, at Pizzastop åbner allerede på fredag.  

Serdar Asutay fortæller, at det kun har kunnet lade sig gøre fordi lokalerne er i tip-top stand – lige til at flytte ind i og sågar har 28 siddepladser til de spisende gæster.   

 -Jeg har bidraget med en pizzaovn som blev installeret i lørdags og der mangler – så at sige nu kun råvarer og de varer der skal sælges i kiosken.  

Serdar Asutay vil selv være at finde i Pizzastop Haubro, som har åbent alle ugens dage, mens en afløser er sat ind i Pizzastop Farsø. 

-Jeg har lige lavet et nyt menukort specielt for Pizzastop Haubro og af det fremgår, at der udover pizzaer også kan købes grillretter. I kiosken er det snacks, sodavand og slik man kan købe, og altså ikke brød og mælk som man måske kan foranlediges til at tro, fortæller Serdar Asutay, der ser frem til at byde kunderne velkommen i sin nye ”butik” i Haubro.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.