FARSØ: De gode tilbud i butikkerne blev ikke kun pakket ind til julegaver torsdag aften, hvor der var Jule By Night, men hele dagen.
Derfor var der god travlhed i butikkerne dagen igennem.
Torsdag aften lokkede en god portion flæskesteg med rødkål mange til at indtage deres aftensmad på Centertorvet i Farsø Rådhuscenter sammen med julemusik og julehygge.
Julehygge som man kunne finde på Centergangene og i Rådhuscenterets centerbue mod Søndergade. Her bød den på julelækkerier som julekager, gløgg, pølse, øl, snaps, chokolader, æbleskiver m.m.. Så det var en aften man kunne forkæle smagsløgene i julens tegn.









