FUIK U9 drenge vandt bronze

FARSØ: Nu er starten kommet til indendørs sæsonen i fodbold. FUIK´s U9 drenge deltog i denne weekend i Jutlander Bank Cup I Rosendal.

Et rigtig godt stævne, hvor der er plads til alle. 

FUIK U9 drenge deltog med to hold – Først skulle ”Superligaholdet” spille og derefter ”Bundesligaholdet” Holdnavnene bruger man i Rosendal for at gøre det lidt mere sjovt for de unge spillere.

Det blev til en god dag, hvor begge hold viste flot fodbold og fik øvet sig en masse og dermed udviklet sig yderligere, som er det store fokus i denne årgang. Begge hold sluttede som nummer 3 i hver deres række og fik flotte medaljer og præmie med hjem.

Kommende weekend drager drengene afsted til Danmarks største indestævne for U9 i Fredericia, hvor den står på Indoor Liga Cup. Udover fodbold og de mange kampe er der denne weekend også fokus på det sociale, da den står på overnatning og masser af hygge.

-I den indledende pulje venter store hold som FC København, Næstved og Næsby. Så det bliver spændende at følge de lokale drenge. Både drengene og jeg glæder os rigtig meget. Det er et kæmpe stort stævne, hvor der er gjort en masse ud af det hele med indmarch, klub og spiller præsentation, lys, røg og musik til alle kampene og store præmier, fortæller drengenes træner, Rudi Møller.

 

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.