Sommerfest med Pjuskebusk på naturfriskolen

STRANDBY: Når Vesthimmerlands Naturfriskole lørdag eftermiddag inviterer til sommerfest, er programmet tilrettelagt på børnemes præmisser.

 Det er således børnene der inviterer deres søskende, kammerater og alle andre børn i omegnen til en sjov dag med sommerfest. Forældrene skal naturligvis også med, men de bør holde sig i baggrunden og sørge for at have rigelig med kontanter med til mad, kage og sjove aktiviteter.

– Det bliver en fed dag, så kom og få en på opleveren, lyder det fra skoleleder Morten Christensen.

For sommerfesten får besøg af selveste Sebastian Klein, som børn kender fra Ramasjang og som Dr. Pjuskebusk. Han vil komme med et show bestående af musik og sjov.  Der vil ligeledes være et spændende kemishow samt et cykelsponsorløb.

 -Musikken og showene er ganske gratis, mens man kan købe drikkevarer og mad i boder og støtte skolen den vej, opfordrer Morten Christensen, der også opfordrer til at indtage aftensmaden på pladsen, da der vil blive tændt op i grillen. 

Også sidste år stod Naturfriskolen bag den udendørs sommerfest, som var særdeles velbesøgt og indbringende. Det håber man gentager sig i år.   

Se annoncen her

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.