9 retter klar til servering næste torsdag

FARSØ: God mad og bevægelse i hyggeligt selskab. Det er nøgleordene for Lions Club – Thits Jensen ”9 retters menu gennem Farsø – Kom og Smag”, som finder sted på næste torsdag.

Den populære gourmettur gennem Farsø finder sted for 4. gang. Sidste år begav præcis 507 deltagere sig ud på den 4,8 km smukke gåtur gennem Farsø.  

Med 3. gange erfaring i rygsækken, så har gruppen af Lions piger også helt styr på eventen og har fordelt opgaverne imellem sig sammen med en lang række frivillige hjælpere, som velvilligt har budt sig til med sin hjælp. De arrangerende Lions piger er Helle Vasegaard, Ulla Magnussen, Helle Dinesen, Birthe Sørensen, Ingelise Jensen, Pylle Harbo og Birthe Nørgaard.      

Allerede over 400 deltagere
Birthe Nørgaard, som primært forestår billetsalget fra hendes butik i Farsø Rådhuscenter fortæller, at man på nuværende tidspunkt med kun en uge til eventen har rundet de 400 deltagere, så det er med at få købt billet hvis man vil med.    

– Vi havde en helt fantastisk aften sidste år med glade og mætte mennesker, meget tilfredse madsteder og et helt fantastisk flot sommervejr. Det er vores målsætning igen i år fortæller Birthe Nørgaard og pointerer:  

– En ting kan man være helt sikker på. Man ikke bekymre sig om aftensmaden denne aften, for den indtages så rigeligt når man går turen rundt.   

Egnens bedste spisesteder trakterer
– Det er netop spisestedernes og madleverandørernes fortjeneste at vi kan holde dette arrangement.  

For selv om 500 portioner ikke kan ryste nogen af dem, så er vi dem dybt taknemmelige for samarbejdet og den kulinariske kvalitet retterne har, hvor flere får smagen fra lokale råvarer.       

At de fleste sågar er med for 4. gang vidner om, at arrangementet har en lige så stor betydning for madstederne som for os. Det glæder os!, lyder det videre fra Birthe Nørgaard. 

De madsteder man kan møde på ruten er: Den Gode Smag, Sønderup Landkøkken, Hotel Farsø, Johnnys Kød, Super Brugsens delikatesse, Slagter Dennis. Hessels Køkkenpigelaug, Erhvervsskolerne Aars og Farsø Bageri. Til den lækre mad hører naturligvis også drikkevarer og her har også Rema 1000, Kaffeladen og Hessel Øllaug meldt sig på banen.  

Altså med andre ord er der garanti for en kulinarisk aften med vandreskoene på.  

Turen rundt varer en time til halvanden, alt efter hvor meget der skal snakkes undervejs. Vi sender holdene afsted med ca. 10 minutters interval og naturligvis indtages maden i den rigtige rækkefølge med forretten først og desserten til sidst på Store Torv. Og netop Store Torv er start og mål for ”Kom og Smag” eventen.  

Årets Thit pris – går til….
Det er også på Store Torv at aftenens øvrige programpunkter finder sted.
 

Først og fremmest vil der hele aftenen igennem være stemningsmusik og mulighed for massage af ømme muskler. 

Men kl. 20.00, når alle deltagere er tilbage fra ruten finder først årets uddeling af ”Thit Prisen sted. Den vil gå til en person eller en gruppe som ydet en ekstraordinær indsats, som ildsjæl i og for lokalområdet    

Donation til sorggrupper for børn
Dernæst vil der blive givet en donation til Sorggrupper for børn.  

Birthe Nørgaard fortæller, at køber man billet til eventen senest på fredag den 7. juni, så deltager man desuden i udtrækningen af gevinster til en samlet værdi af kr. 5.000. Det er da også værd at tage med oven i alle sanseoplevelserne, siger hun. 

SE ANNONCEN FOR EVENTEN HER

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: