FARSØ: Selvom der var lunt udfor, så var det alligevel rart for beboere på Plejecenter Højgården og deres pårørende at de Skt. Hans aften, kunne sidde til indendørs
midsommerhygge i fællessalen på Plejecenter Højgaarden, mens et bålfad udenfor sørgede for at få sendt heksen sendt af sted til Bloksbjerg.
-Det kan jo gå hen at blive den sidste heks vi sender afsted, lød det lettere oprørt fra formand for Højgårdens Venner, Kjeld Nøhr, efter at han dagen igennem havde lagt øre til en debat i radioen om det forkerte i at brænde menneskeskikkelser af i forbindelse med Skt. Hans.
Herefter bød han velkommen til aftenens båltaler Troels Laursen, der ellers som en megen erfaren taler i egenskab af at være præst, kunne afsløre, at han aldrig før havde været båltaler i forbindelse med Skt. Hans.
-Det er Skt.Hans aften. Hvad denne aften betyder for hver enkelt er nok lidt forskelligt. Jeg gætter på at de fleste glæder sig til samværet med andre. For mange er Skt. Hans aften dog behæftet med en god portion dårlig samvittighed, men det vist mest for dem som ikke har nået at få klippet hækken. For de fleste af os er denne aften en kærkommen lejlighed til at mødes med familie, venner og naboer – måske især naboer. Med midsommer betyder det at de lange lyse nætter nu så småt vender og er på retur. Skt. Hans indikerer også er der nu kun er et halvt år til jul. Julen er ligesom Skt. Hans fra gammel tid en lysfest. En fejring af at lyset i sidste ende vinder over mørket. I Kristendommen er julen den store højtid, men jeg har egentlig altid synes af julen godt kunne lære lidt af Skt Hans. Det er en aften hvor man åbner sig ud mod verden. Man kommer ud – ud af sine huse. Man fejrer og glæder sig sammen med alle de andre der er kommet til bålfest. Julen derimod lukker lidt om sig selv. I julen bliver ensomheden også ofte meget tydelig, når man ikke bliver inviteret nogle steder hen. Skt. Hans er derimod en åben invitation til at alle kan deltage i glæden og at alle kan komme ud – og alle er velkomne. Det kunne julen godt tage at tænke lidt over. Men lad os i tage sorgerne på forskud, for måske bliver aftenen i aften hvor nye bekendtskaber knyttes og forhåbentlig holder helt ind i de mørke måneder. Skt. Hans er i dag stykket sammen af mange forskelligartede traditioner – også religioner og sager præget af hver enkel egn. Hver tradition har sit eget udspring. I den kristne er det en fødselsdag vi fejrer for Skt. Hans, som vi bibelen kender som Johs. Døberen. Vi mindes ham fordi han havde modet til at sætte sig op mod de uretfærdigheder der var i samfundet. Og netop på grund af sine meningers mod måtte han lade livet. Han kæmpede for at alle skulle have lige meget og lige meget i værdi – høj som lav. Ytringsfriheden i dag er vigtig. Det er heller ikke mere end 300 år siden at den sidste kvinde herhjemme blev brændt på bålet, lød det blandt andet fra Troels Laursen, der brugte Skt. Hans som sybolet på at jage det onde bort – men også som et glædesblus
Efter talen blev der sunget flere sange, herunder Midsommervisen, inden der blev serveret kaffe og æbleskiver.
