8 plejeboliger lukkes midlertidigt ned på Højgården

FARSØ: For øjeblikket og i flere år frem, vil der være en overkapacitet af plejeboliger i Vesthimmerland. Det betyder høje udgifter til tomgangsleje for Vesthimmerlands Kommune.  

LÆS OGSÅ: Byråd tager endelig beslutning om midlertidig lukning af 17 plejeboliger

Som beskrevet i sidste uges Farsø Avis, har kommunens sundhedsudvalg, som en del af strukturdebatten indstillet til Økonomiudvalget og Byrådet, at yderligere 17 plejeboliger oveni de i forvejen midlertidige nedlukkede 26 boliger, lukkes ned midlertidigt, heraf 8 på Plejecenter Højgården i Farsø. 

Der er tale om en midlertidig reduktion på antallet ad somatiske pladser og altså et helt afsnit på plejecentret.   

I torsdags gav Byrådet sit ja til denne løsning.       

Det betyder, at der nu stoppes for visitation til det valgte afsnit på Højgården. De beboere der lige nu bor på afsnittet tilbydes flytning til anden bolig – enten på Højgården eller et andet plejecenter, hvis dette ønskes.

Beboere der tager imod tilbud om flytning får deres omkostninger hertil dækket. Beboere, der ikke ønsker flytning, bliver boende. I takt med nedlukningen af boligerne vil der blive foretaget en løbende personaletilpasning hvor det tilstræbes, at personale tilbydes forflytning til lignende job.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: