6B har bidraget kunstnerisk til årets Lions julemærke

FARSØ: For 11. gang kunne Lions Club Farsø torsdag eftermiddag afsløre Farsøs eget julemærke.

Denne gang fandt afsløringen sted på Centertorvet i Farsø Rådhuscenter umiddelbart inden julelystændingen i Farsø.  

Sidste år indledte Lions Club Farsø et samarbejde med Farsø Skole, hvor elever kunne bidrage med julemotiver der signaler dansk ”hygge” jul.

Igen i år har Farsø Skole fået opgaven under ledelse af lærer Jeanette Simonsen, hvor 6b har lavet over 20 tegninger, hvoraf de tre er udvalgt til julemærkearket.  

De tre motiver er ”Kanejul” tegnet af Mads, ”Snejul” tegnet af Jakob og ”Gavejul” tegnet af Jack.

De tre drenge havde åbenbart ikke regnet med at deres tegninger kom i betragtning – for det er altid pigerne der vinder!. Så derfor var de tre drenge heller ikke tilstede ved afsløringen, men det var til gengæld en del af deres kammerater fra 6b og lærer Jeanette Simonsen.

De fik stolte kigget på julemærkearket, mens Peter Møller fra Lions Club Farsø fortalte hvad pengene fra salget af Farsøs julemærke skulle gå til, nemlig Julemærkehjemmet i Hobro.

Peter Møller kunne desuden afsløre at han i denne uge besøger Julemærkehjemmet i Hobro med salget fra sidste års mærke, nemlig kr. 25.000.      

Farsøs julemærke er nu til salg i udvalgte butikker i Farsø

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: