test

54 forcerede byfestens maraton

FARSØ FESTEN: Som maraton-løber kæmper man også mod vejrets luner. Det var der også grund til i lørdags i forbindelse med Vesthimmerlands Marathon og ½ Maraton. Ud over strid modvind på ruten mod Grønnerup, så faldt der også lidt dryp fra oven.

Maratonløberne ved start på Stationsvej ved Store Torv.

18 løbere stillede op til maraton og 36 løbere til ½ maraton, hvilket var et noget lavere deltagerantal i forhold til sidste år. Afbudene til Vesthimmerlands Maraton skyldtes dog ikke vejret, men at, ikke mindre, end fire andre betydelige maratonløb fandt sted denne weekend.      

Bag Vesthimmerlands Marathon stod Farsø Tri & Trim i samarbejde med Farsøfesten og Sparekassen Farsø som sponsor.

Vinderen af maratonløbet blev Lasse Taagaard Jensen i tiden 3:03:39. Det var for andet år i træk, at Lasse Taagaard Jensen løb først over målstregen i Farsø. Dette års tid var ganske vist et minut hurtigere end sidste år, men til gengæld dårligere end den ironmand han løb for kort tid siden i Copenhagen Maraton, hvor han blev nr. 28 ud af et felt på 1200 deltagere.

Der var ingen kvindelige deltagere i maraton distancen, men det var til gengæld i 1/2 maraton.

Her blev den kvindelige vinder Dorthe Møldrup i tiden 1:47,06. Den mandlige vinder blev Farsøs egen Orla Nielsen fra Farsø Tri & Trim i tiden 1:20,42       

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: