50 børnehavebørn har fået udvidet deres legeplads – FOTOS

HORNUM: 50 børn i alderen fra 3 til 6 år kræver sin plads både inde og ude. Derfor var der i fredags indvielse af et nyt legepladsområde til Hornum Børnehave.

Hornum Børnehave, der i 2018 blev slået sammen af børneinstitutionerne Elmevej og Kirkevej og flyttede til det tidligere Ulstruplund Plejecenter, har længe haft et ønske om at udvide udeområdet, særligt fordi børnehaven er normeret til 60 børn.

Børnehaven har indtil nu haft en asfalteret gårdlegeplads til den ene side af børnehaven og en smalt græsstykke på den anden side mod syd.

Kæmpet for i flere år
Det er udvidelsen af legepladsen mod syd som forældrebestyrelsen ved Hornum Børnehave har kæmpet for i nogle år. Forældrebestyrelsen vandt sågar byfestoptoget i Hornum i 2024 med deres indslag om at børnehaven havde brug for en udvidelse af legepladsen.

Men allerede på det tidspunkt var der købt jord til udvidelsen. Et areal der tidligere var landbrugsjord.

En stor dag
I fredags var der både glade børn og forældre til indvielsen. Til indvielsen havde de inviteret Hornums maskot Bølle Bob til at komme og klippe den røde snor til den nye del af legepladsen.

Bølle Bob skulle med til indvielsen
Børnene kunne slet ikke vente. Formiddagen havde de brugt på at se filmen om Bølle Bob og høre mere om ham. Derfor blev der råbt: Bølle Bob, Bølle Bob .. lige indtil han dukkede op.

Til at hjælpe med at klippe den røde snor fik Bølle Bob hjælp af Rebecca som havde fødselsdag. Knap var snoren brudt, inden børnene styrtede frem mod den nye legeplads og alle dens muligheder.

Rebekka viste legepladsen frem for Bølle Bøb

Ud over masser af græs, der senere også omfatter en boldbane, så var der cykelbane, legehuse, hængekøjer, træheste, trælastbil, flytbare opholdsrum m.m.

Cykelbanen blev straks taget i brug, og festlige så børnene ud med ”fredagsknopper”, som de i øvrigt pynter hinanden med hver fredag.

Rent faktisk er legepladsen er bygget op som en lille by med kiosk, tankstation, vaskehal og heste.

Legepladsen er bygget op som en by ”Bølle Bob byen” med kiosk, tankstation, vaskehal og heste.
Bølle Bob byen har sin egen “kiosk”

Da børnene hørte dette, sagde et barn: -Jeg tror, at det er ”Bølle Bob byen” og på den måde har Hornum Børnehave fået deres egen Bølle Bob by, og derfor var Bølle Bob naturligvis selvskreven til indvielsen.

Legepladsen har heste

Forældrebestyrelsen har lagt mange kræfter
Forældrebestyrelsen der selv har lagt mange kræfter i etableringen af legepladsen, var i gang indtil få dage før indvielsen, og børnene har fulgt nysgerrigt med under etableringen

Cecilie Jensen fra forældrebestyrelsen fortæller, at man havde set meget frem til dagen, og der var mange frivillige kræfter og sponsorer at takke. De var alle inviteret med til indvielsen.

Den nye legeplads har kostet kr. 550.000.

Sådan ser den eksisterende legeplads ud på den anden side af børnehaven, så man kan godt forstå at de havde set frem den nye grønne legeplads på solsiden.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.