FARSØ: Ligesom for 77 år siden, så blev befrielsesaftenen den 4. maj tilsmilet af lys – men også af minder og tanker.
Her til aften på en solbeskinnet forårsaften, stod de lokale blå DDS Spejdere, traditionen tro stod bag 4. maj mindehøjtideligheden i Mindelunden i Farsø Søanlæg.
Det skete med mindeparade, blomsternedlæggelse og fanevagt i mindelunden, afspilning af frihedsbudskabet fra 4. maj 1945, sang og tale.
Tale af Charlotte Wetche
For talen stod Charlotte Wetche, der stammer fra Hvanstrup ved Vester Hornum, og som i sit professionelle liv, flere gange har været udsendt som soldat for Danmark.
Hun sagde:
-Jeg har været her adskillelige gange på denne aften, hvor vi mindes befrielsen efter 5 års tysk besættelse af Danmark fra 1940 til 1945. Hver gang jeg er i mindelunden besøger jeg Chr. Ulrik Hansen og Per Sonnes mindesten, der altid her i foråret er flot omkranset af blomstrende forårslyng. Christian og Per var begge modstandsfolk og kom her fra Farsø og derfor står deres navne også på mindestenene her i Søanlægget bag mig. De valgte at kæmpe for alt de havde kært – for deres fædreland, ligesom mange har gjort det før og siden.
Lige nu kæmper mange ukrainere for at befri deres land fra den russiske invasion og besættelse af store dele af landet. Mange af de kæmpende er ikke soldater eller hjemmeværnsfolk. De er ganske almindelige borgere, der forsvarer deres fædreland mod en aggressiv overmagt. Christian Ulrik var soldat, Per Sonne var ikke. Men de var begge overbevist om at de skulle gøre noget aktivt mod overmagten – også selvom risikoen for deres eget liv og helbred var stor. Christian Ulrik og Per Sonne blev i 1944 fængslet af tyskerne. Christian Ulrik blev henrettet sammen med 7 andre modstandsfolk i Ryvangen den 23. juni 1944. Per Sonne blev henrettet sammen med 10 andre modtandsfolk den 9. august 1944. Jeg har læst de sidste breve skrevet af Chr. Ulrik og Per Sonne i bogen ”De sidste timer”. Chr. Ulrik vidste han skulle henrettes næste morgen. Per derimod skrev om sin og faderens fælles jagtoplevelser her på egnen, og var overbevist om at han ville komme hjem til Farsø igen. Især Chr. Ulriks brev minder mig meget om en række andre breve, som både jeg og mine kollegaer i forsvaret, har skrevet forud for udsendelse til Balkan, Irak og Afghanistan for ganske få år siden. Det danske forsvar begyndte i starten af 1990’erne at miste soldater i missioner, som på afstand skulle forsvare – eller nærmere beskytte Danmark, Europa og vores fælles værdier. Vi blev kraftigt opfordret til at beskrive vores egen sidste vilje og skrive afskedsbreve til vores kære herhjemme. Da Chr. Ulrik skrev sit sidste brev vidste han at han skulle dø. Per Sonne gjorde det ikke. Da jeg skrev mine breve vidste jeg risikoen for at miste livet bestemt var til stede. I Afghanistan 2007 blev en officer under min kommando dræbt. Han var den første danske soldat som faldt på grund af kamphandlinger i Afghanistan. For to dage siden markerede vi 16 års dagen for hans død. Jeg og hans soldaterkammerater glemmer ham aldrig. Ligesom vi aldrig må glemme Chr. Ulrik og Per Sonne som i 1944 betalte den højeste pris for Danmarks frihed. De satte fællesskabet og danske værdier højere end deres egen person. Chr. Ulrik skrev i sit sidste brev til skolekammeraten Inge. ”Jeg har en sidste bøn til dig. Du ved hvorfor jeg dør. Vil du fortælle mine kære og mine venner – ikke mindst dem derhjemme, hvorfor jeg måtte gå den vej. Lad dem forstå, at for mig var der ingen anden”.
Vi står her i dag langt fra 2. verdenskrig, langt fra krigen i Ukraine og meget langt fra konflikterne på Balkan, i Irak og Afghanistan. Men situationen i netop Ukraine, krigen i Europa i 2023, gør at vi der står her i aften bør mindes den glædesdag det var 4. maj 1945, hvor Danmark atter blev frit. Og vi bør værne om Danmarks frihed. Vi kan ikke tage vores frihed og velfærd for givet. Vi bliver nødt til at stå sammen som befolkning og fokusere på en styrkelse af vores evne til at bevare friheden. Vi bør hver især yde vores – også selvom det skulle koste en årlig fridag, for at styrke Danmark evne til at modstå en krise, en trussel eller på anden måde en uønsket påvirkning af vores værdier og dagligdag. Det skylder vi os selv og hinanden. Det skylder vi alle dem som før os har kæmpet for et frit Danmark, uanset om det var herhjemme eller lidt fjernere fra landets grænser. Kaj Munks ord synes jeg er en passende afslutning: ”Drenge – I drenge som døde. I tændte de dybeste malm en morgenrøde”. Det gjorde Chr. Ulrik og Per Sonne som vi i aften mindes i taknemlighed.
Traditioner blev holdt i hævd
Efter talen foran de ca. 90 fremmødte, gik de 21 spejdere enkeltvis frem for at aflægge spejderløftet ved fanevagten.
Med til traditionen hørte også de to sange ”En lærke letted” og ”Altid frejdig”, som de fremmødte ærbødigt sang med på.
Den stemningsfulde mindehøjtidelighed sluttede ovenfor Mindelunden i det smukke gamle spejderhus, hvor der var mulighed for at nyde en kop kaffe og kage indenfor – eller udenfor på den solrige majaften.
