FARSØ: Ligesom for 77 år siden, så blev befrielsesaftenen den 4. maj tilsmilet af lys – men også af minder og tanker.
I aften på en solbeskinnet forårsaften, stod de lokale blå DDS Spejdere, traditionen tro stod bag 4. maj mindehøjtideligheden i Mindelunden i Farsø Søanlæg.
Det skete med mindeparade med fanevagt, blomsternedlæggelse, spejder-ed, sang og tale.
En særlig tak til H.P. Sauer
Per Lyngby bød velkommen og havde en særlig tak: – Jeg synes vi skal mindes en Farsø borger som har gjort meget for byen. Han gik bort den 22. marts. H.P. Sauer. Han var hernede hvert år i Mindelunden for at se om det så pænt ud. Og hvis det ikke gjorde, så skulle han nok hjælpe. Faktisk bestemte han selv kort før sin død, at der ikke skulle komme blomster til hans begravelse. I stedet skulle der indbetales penge til en fond, der skal være med til at forskønne Mindelunden. Han havde sine planer og sine ideer, og det bliver også ført ud i livet. Det er jeg sikker på. Der kommer lyng og andre ting, helt i H.P. Sauers ånd. Det synes jeg er rigtig flot!. Jeg synes vi skal minde H.P. Sauer med et minuts stilhed og tænke på en mand som virkelig har gjort noget. Ikke bare for mindelunden, men også for den by han har boet og arbejdet i gennem mange år.
En tale om at tænde lys
Hanne Petersen, der er provst, men også er gruppeleder for DDS-spejderne stod for aftenens tale i mindelunden:
-I aften er der lys i vinduerne i spejderhuset, og jeg tænker også der vil være lys i vinduerne i byen. Det startede som en spontan reaktion på befrielsesaftenen i 1945 og siden er det blevet en tradition.
Vi tænder lys for at mindes. Vi mindes fem onde år herhjemme og udenfor Danmark. For at holde sandheden om det nazistiske angreb mod fællesskabet og menneskeheden fast. Samtidig så mindes vi både med sorg og taknemlighed ofrene. Krig betyder at der er mennesker der kommer til at betale med deres liv. Urimeligt er det, men det har ikke fået lov til at være forgæves. Ligesom krig betyder, at der er mennesker der sætter deres liv ind for at ondskab og undertrykkelse til sidst må overgive sig. Det er mindet værd.
Vi tænder lys for at værne om friheden og for at minde hinanden om at vi ikke skal tage den for givet, for ondskab findes også i dag. Det kommer til udtryk på mange måder. Uskyldige bliver udsat for vold og drab. Sidste år blev 35 personer dræbt i Danmark. Vi er truet af terror. Vi ved aldrig hvor og hvornår den slår ned. En ting står fast at det altid er uskyldige den rammer. Terror har sit udløb i had og giver samtidig grobund for endnu mere had. Vi har en mand der sidder i Rusland der ikke er bange for at lave krig for at få mere magt.
Vi tænder lys når vi er magtesløse. Lysene bliver et rituelt sprog når vores ord ikke slår til. Det rituelle sprog kan være de blomster eller hilsner som folk typisk lægger de steder hvor mennesker har mistet livet. Det rituelle sprog kan også være at mennesker samles for at mindes. Det så vi i februar i Aalborg og Vejle, hvor der var fakkeloptog med lys for at mindes to unge menneskers tragiske og alt for tidlige død.
Vi tænder lys for Ukraine. – Jeg håber at I i aften vil tænde et lys for alle de ukrainere der har givet deres liv for vores alles frihed, opfordrede Præsident Zelenskij, da han den 29 marts talte på en videotransmission til Folketinget og det danske folk. Mange fulgte opfordringen og tændte lys i vinduerne den aften.
Vi tænder lys for at huske for fremtiden. Krig og ondskab er og forbliver det forfærdeligste for det menneskelige samfund. Vi kan se det på billederne fra 2. verdenskrig. Og vi kan se det på billederne fra Ukraine i øjeblikket. Vi skal gøre alt hvad vi kan for at undgå krig og ondskab ved at prøve at finde andre veje med hinanden.
Lysene i vinduerne i aften er en påmindelse, en tydeliggørelse af håbet om det, for både vores egen generation og for de næste.
Lys er en bøn om fred i en verden der ikke holder fred. Lysene er håbene for os at finde vejen igennem med hinanden, når vi er på vej ud af et sidespor. Derfor tænder vi lys i aften. Og derfor vil vi igen tænde lys til næste år den 4. maj.
Det kan siges helt kort.”Tænd lys for fred på jorden. Værn om flammen. Vi får kun fred hvis vi tør leve sammen. Tænd lys for krigens ofre af i dag for flygtede, undertrykt og svag. Skal livet ånde frit skal det fornyes. Tænd lys, tænd lys”.
Traditioner blev holdt i hævd
Efter talen foran de 80 fremmødte, gik de 23 spejdere enkeltvis frem for at aflægge spejderløftet ved fanevagten.
Med til traditionen hørte også de to sange ”En lærke letted” og ”Altid frejdig”, som de fremmødte ærbødigt sang med på.
Den stemningsfulde mindehøjtidelighed sluttede ovenfor Mindelunden i det smukke gamle spejderhus, hvor der var mulighed for at nyde en kop kaffe og kage indenfor – eller udenfor på den solrige majaften.
