4. maj i Mindelunden

FARSØ: De blå spejdere i Farsø, DDS Farsø, står i aften som arrangør af en mindeparade i Mindelunden foran spejderhuset i Farsø søanlæg.

I aften vil der være mindeparade i Mindelunden i Farsø søanlæg

Mindelunden blev i årene umiddelbart efter befrielsen i 1945 etableret til ære for to lokale modstandsfolk, som blev dræbt af de tyske besættelsestropper. Christian Ulrik Hansen blev henrettet i Ryvangen i København, medens Per Sonne blev likvideret på en sjællandsk landevej sammen med en række andre modstandsfolk.

Begge de unge frihedskæmpere havde været medlemmer af den lokale spejdergruppe i Farsø, og med afsæt i en anonym pengegave blev der indsamlet midler til at bygge det flotte spejderhus og etablere Mindelunden foran huset.

Spejdergruppen i Farsø markerer hvert år 4. maj med en mindeparade, hvor der lægges blomster i Mindelunden og hvor gruppens spejdere aflægger spejder-ed ved fanevagten.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.