4-dages arbejdsuge i Kommunen – som forsøg 

VESTHIMMERLAND: Når Byrådet i næste uge har møde, skal det tage stilling til et forslag om, at administrative medarbejdere i Vesthimmerlands Kommune fra 1. januar 2024 kan vælge 4-dages arbejdsuge.

Flere andre kommuner har allerede gjort efterfaringer med 4-dages uge på det administrative område. For Vesthimmerlands Kommune handler det om at tiltrække og fastholde kompetente medarbejdere, hvilket er afgørende for at opretholde velfærdsservicen på et tilfredsstillende niveau, lyder det i sagsbehandlingen fra direktionen i Vesthimmerlands Kommune, som er kommet med forslaget.

Det skal være frivilligt for kommunens administrative medarbejdere om de vil gøre brug af tilbuddet, for en 4-dages uge betyder naturligvis længere arbejdsdage fra mandag til torsdag.

I forslaget lægges der op til at fredag skal være dagen hvor der lukkes for ikke-planlagte borgerhenvendelser.             

Visse administrative arbejdspladser har dog pligt til at tage imod borgerhenvendelser – også om fredagen. Det gælder blandt andet i Familieafdelingen. Her skal vagttelefonen fortsat være bemandet.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: