357 kampe spillet til SparFar Cup

FARSØ: Der blev gået til fjerboldene i flere af hallerne i Vesthimmerland i denne weekend- Der blev spillet ikke færre end 357 badmintonkampe i Farsø Badmintonklubs traditionsrige åbne badmintonstævne for ungdomsspillere.

Der blev spillet 357 kampe i SparFarCup, som er et af Nordjyllands største badmintonstævner. Derfor blev flere haller taget i brug. Her er det i Dronning Ingrid Hallerne hvor samtlige semi- og finalekampe blev spillet.

De indledende kampe blev spillet om lørdagen i hallerne i Vester Hornum, Aars samt i Dronning Ingrid Hallerne i Farsø, mens samtlige semi- og finalekampe blev spillet om søndagen i Dronning Ingrid Hallerne under ledelse af professionelle dommere fra Danmarks Badminton Forbund.

Trods en nedgang i antal tilmeldte spillere i forhånd til sidste år, så glæder stævneleder Søren Nyrup sig over et veloverstået stævne, som bl.a. have deltagelse af hele 17 ungdomsspillere fra Sandefjord Badmintonklub i Norge.

– SparFar Cup er et af de største badmintonstævner i Nordjylland, og vi kan allerede glæde os til næste år, hvor Danmarks Badminton Forbund har tildelt Farsø Badmintonklub et tilsvarende stævne til afvikling i starten af april, fortsætter Søren Nyrup.

En ekstra fjer for Vesthimmerland har været de gode resultater, som de lokale spillere fra Farsø Badmintonklub opnåede. I U11C HD vandt Morten Sinding sammen med Lau Holst fra Ullits. I U15B HD vandt Søren Gamborg & Saif Al-Amir. I U15B DS vandt Lea Holst. Lea Holst vandt også U15B DD sammen med Laura Skov. I DD U15C vandt Soleen Al Amir med en x-makker fra Gistrup. Afslutningsvis vandt Andreas Bach HS i U17B. Derudover strøg også spillere fra både Ullits og Vester Hornum til tops i SparFar Cup. Så alt i alt et rigtig flot stævne af de lokale spillere

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.