30 år i træk på Nordamerikansk kongres

FREDBJERG: Stifter af Fransgård Maskinfabrik i Fredbjerg, Thorkild B. Fransgaard deltager i år for 30. gang i den nordamerikanske kongres for producenter og importører af landbrugsmaskiner i USA og Canada.

Her ses direktør Jørgen Fransgård overrække det velfortjente diplom til Thorkild B. Fransgaard. Diplomet medbringes selvfølgelig til dette års kongres i Dallas, Texas.

Denne kongres, der finder sted hvert år, har deltagelse af producenter fra hele verden, som her mødes med distributører (importører) fra de enkelte stater i Nordamerika. Kongressen strækker sig over 5 dage, hvor man så har en times møder med sine kunder fra hele USA og Canada. Disse møder foregår på store hoteller i forskellige storbyer hvor der som oftest deltager 2-3.000 gæster.

Thorkild B. Fransgaard deltog for 1. gang helt tilbage i 1980 i New Orleans, og siden har han deltaget ved samtlige kongresser. Selv da han var i Folketinget, tog han fri fra folketingssalen og deltog i denne vigtige kongres.

Til dette års kongres på Hyatt Regency hotel i Dallas, Texas har man fundet ud af, at netop Thorkild B. Fransgaard er den person, der nu har deltaget flest gange i træk. For denne præstation, overrakte Fransgård Maskinfabrik A/S på firmaets generalforsamling, som fandt sted i fredags, et diplom til Thorkild for denne enorme indsats på det Nordamerikanske marked, som gennem årene har udviklet sig til et af virksomhedens absolut største markeder.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: