248 tilbydes vaccination næste mandag

VESTHIMMERLAND: Nu er ventetiden snart slut for en del af de 85+ årige vesthimmerlændinge, som ser frem til deres første vaccine-stik. Det oplyser Vesthimmerlands Kommune.

I første omgang er det 248 Vesthimmerlændinge over 85 år, altså født i 1931 og tidligere, der har modtaget en invitation til vaccination.

Invitationen er sendt til disse borgeres e-boks, mens dem, der ikke har e-boks har modtager et fysisk brev senest på tirsdag.

Der vil dog også være enkelte borgere, der er født i 1932, der får tilbud om vaccination. Resten af målgruppen 85 + vil blive tilbudt vaccination i takt med at Region Nordjylland modtager flere vacciner. 

Vaccinationerne af den ældre målgruppe vil komme til at foregå i Messecenter Vesthimmerland i Aars mandag den 8. Februar.

En opfordring lyder derfor til pårørende i målgruppen? Hjælp med at tjekke postkassen, uanset om det drejer sig om det fysiske eller den digitale, for der skal bookes tid til vaccinationen på www.vacciner.dk. Der vaccineres ikke hvis man bare møder op.   

Når der bookes tid til vaccine, bliver der også booket tid til det andet stik, som vil blive give cirka fire uger efter.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: