test

21 nordmænd på svømmeophold i Farsø

FARSØ: Selvom der stadig er sommerferie, er der fuld gang i Farsøs Dronning Ingrid Hallerne.

Her ses de 21 norske svømmere sammen med deres ledere i Farsø svømmehal. De er for øjeblikket på et 10 dages svømmetræningsophold i Dronning Ingrid Hallerne og er meget begejstrede for faciliteterne.

Igennem de seneste uger, har det ene træningsophold afløst det andet.

Mens træningen foregår i og omkring Dronning Ingrid Hallerne, foregår overnatningen i academy og forplejningen i Dronning Ingrid Hallernes cafeteria.

Lige nu er Haugesund Svømmeklub på træningsophold i Farsø. Det drejer sig om 21 svømmere i alderen fra 9 til 17 år, der sammen med ledere og nogle forældre har slået sig ned i de gode faciliteter i Farsø.

Og netop faciliteternes kvalitet og tilgængelighed er grunden til at den norske gruppe har valgt Farsø. Ingen tilsvarende mulighed findes i Norge, siger Arvid Vestre, som er træner og har stået for turen til Farsø. Formidlingen er gået via et norsk rejsebureau, og de unge er på ingen måde blevet skuffede, tværtimod!.

Vi har det hele her, lyder det videre fra Arvid Vestre, som er meget begejstret for Dronning Ingrid Hallerne. De 21 svømmere, som er klubbens næstbedste svømmere, er i svømmehallens vand minimum 5 timer om dagen, og der svømmes imellem 8.000-10.000 meter pr. dag. Bassinets størrelse gør, at alle kan være i vandet samtidigt – og ikke mindst, at der kan fokuseres på teknik, hvilket er træningsopholdets formål for de kommende konkurrence- og elitesvømmere.   

Den norske gruppe er i Farsø i 10 dage og der er lagt program for hver dag. Ud over svømmehal bliver f.eks. også motionsrum, hal og fodboldbaner flittigt brugt. En række udflugter bliver det også til. Gruppen er kørende til Farsø i egne biler, og derfor er bl.a. også en tur til Djurs sommerland på programmet – og mon ikke også det bliver til andre svipture rundt i lokalområdet.    

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: