FARSØ: Hver 2. fredag formiddag, gennem nu 20 år, har Kirkecafeen i Farsø Kirkes Sognehus haft mellem 60-90 deltagere hver gang.
Dette er i sig selv succes, men lige så interessant er det, at initiativet til Kirkecafeen i forbindelse med Sognehusets tilbliven for 20 år siden kommer fra frivillige. I dag er cafeen fortsat drevet med frivillige hjælpere og koordinatorer.
Man kan se at Kirkecafeen et godt sted at mødes – en form for værested som interesserer mange.
Hver cafe starter med kaffe og rundstykker og masser af snak hen over bordene. Herefter synges der en sang inden dagens indlægsholder går på i 45 minutter.
Det særlige er, at der ikke er tale om store og anerkendte indlægsholdere. Nej, lokale der kan fortælle om særlige oplevelser de har haft på rejser eller i deres liv, er meget mere interessant. Dette er årsagen til det store fremmøde hver gang, hvor man kender indlægsholderne og fredagens tema ca. et halvt år frem i tiden.
Herefter sluttes det halvanden time lange fredagsmøde af med den kommende søndags evangelietekst og en salme.
Det er Farsø Menighedsråd der lægger lokaler til, ellers er kirkecafeen selvfinansierende med de kr. 15,- deltagerne giver hver gang. Beløbet dækker kaffe og rundstykker samt de flasker vin, som indlægsholdere fra tid til anden får.
I starten for 20 år siden, havde Kirkecafeen i snit 30 deltagere pr. gang. Men deltagerantallet steg hurtigt til 80 og i dag svinger det mellem 60-90 deltagere pr. gang. Ved 90 deltagere er salen næsten fyldt.
De 20 år fejret
I fredags blev 20 års jubilæet fejret. Kaffen og rundstykkerne blev suppleret med kagemand og indlæggene var jubilæumstaler.
For talerne stod Inger Lise Simonsen, som var med i initiativgruppen for 20 år siden. Hun sagde:
-20 år er lang tid når man ser frem, så det havde vi nok ikke tænkt den gang. Det var Edith Christensen der fik ideen til Kirkecafeen, som kom og spurgte, om vi ikke skulle få noget op at stå her i Sognegården, når vi nu havde sådan et dejligt sted. Og vi kunne da snakke med Niels Iver om det. Og som sagt så gjort. Det blev til, at vi skulle have en lille flok samlet, sådan som det også er i dag. Og det er da fantastisk hvad den har udviklet sig til. Det er så skønt at se så mange der kommer den ene fredag efter den anden.
Herefter tog præstefrue og kirke- og kulturmedarbejder Bente Juul over med sin jubilæumstale. Hun kunne fortælle, at hun også har været med i alle 20 år
-For 20 år siden stod Sognegården jo færdig. Og mens den blev bygget talte Niels Iver og jeg meget om hvad man egentlig skal fylde i sådan et hus. Vi havde jo mange ideer om hvad vi synes. Men vores ønske var at det skulle bruges mest muligt. – Og flest mulige her i Farsø skulle have glæde af huset. Og der skulle være nogle ting som både børn og voksne kunne få glæde af. Og vore tanker havde i lang tid gået i retning af en eller anden form for Kirkecafe. Og som Inge Lise lige har fortalt, så var det jo så heldigt at nogle andre havde tænkt de samme tanker. Og vi var helt klar over -fordi vi havde været præstepar et andet sted, at man var helt afhængig af frivilligt arbejde for ellers kan sådan noget som det her slet ikke lade sig gøre. Og da Edith Christensen en dag ringede til os og sagde: Vil I ikke være med til at starte sådan en kirkecafe, så sagde vi ja med det samme. En eftermiddag var vi samlet nogle stykker i præstegården, hvor vi fik planlagt hvordan det videre arbejde skulle forme sig. Det første udvalg bestod af Edith og Jens-Jørgen Christensen, Ingelise Simonsen, Solveig Jensen, Birgit og Martin Andreasen, Bodil og Holger Møller, Anne Gudrun Mortensen, Laura og Arnold Rasmussen og lidt senere kom Lisbeth Vinther og Kaj Løkke til.
Vi blev hurtigt enige om at det skulle være en formiddag og fredag viste sig ikke at være dumt. Og så var vi helt klar på at der skulle være kaffe og rundstykker. Vi synes der skulle være noget hygge, sang, oplæsning og spil. Den første gang vi havde kirkecafe var vi omkring 30 deltagere og det var jo en rigtig fin begyndelse. Men kirkecafeen voksede hurtigt i antal og så kunne vi godt se at det nok ikke holdt bare at sidde at spille spil og høre en historie hver gang og drikke kaffe, selvom det var meget hyggeligt. Det blev så begyndelsen til at vi inviterede nogle til at komme og fortælle. Fortællinger fra forskellige steder eller foredrag. Udvalget gjorde et kæmpe stor stykke arbejde med planlægning, kaffebrygning, oprydning og meget andet. Og sådan har det nu fortsat i 20 år. Og vi er meget, meget taknemlige over det store arbejde de forskellige udvalg har gjort for at få Kirkecafeen til at fungere. For det går nemlig ikke af sig selv. Og det er vi også overfor jer mange trofaste, der kommer her fredag efter fredag, for ellers havde vi ikke nogen kirkecafe. Vi håber at Kirkecafeen vil blive ved i mange år i endnu for dem der bor her i Farsø.
