VESTHIMMERLAND: I Vesthimmerlands Kommune skal der ikke kun stemmes til kommunalvalget og regionrådsvalget den 18. november, men også vælges et nyt Ældreråd.
12 kandidater har valgt at opstille til Ældrerådet. Hvis der kun havde været 11 opstillede vil der have været fredsvalg – altså ingen valghandling.
Ligesom kommunalvalget, afholdes der hvert 4. år valg til Ældrerådet. Her stemmes borgere ind som på valgdagen er fyldt 60 år, og som har bopæl i Vesthimmerlands Kommune.
Kommunens ældreråd er et obligatorisk råd, hvor ældre har mulighed for at drøfte og forme indholdet til kommunens politikker for ældre borgere. Ældrerådet varetager bl.a. de ældres interesser i sociale, kulturelle, trafikale, bolig- og byplanmæssige forhold.
Vesthimmerland har en stigende andel borgere over 60 år, og derfor interesserer denne gruppe – sig i sagens natur, sig også for deres forhold i alderdommen. Derfor har Ældrerådsvalget en forholdsvis høj stemmedeltagelse.
Med 12 opstillede kandidater til Ældrerådets 11 pladser bliver der lidt kampvalg. Så det er vigtigt at stemme!.
Flere kandidater sidder i det nuværende råd og stiller op igen. Der er derfor en god blanding af nye input og erfaringer blandt kandidaterne.
/cf

