105 spiste sammen

VESTER HORNUM: ÆldreSagen Farsø havde taget den landsdækkende opfordring op med at sætte fokus på ensomhed ved at arrangere en spis-sammen-aften her til aften.

Arrangementet blev taget rigtig godt imod med 105 deltagere til spisning i Firkløveren i Vester Hornum, hvortil der også var mulighed for bustransport. 

-Det blev en rigtig hyggelig aften, hvor der efter middagen var underholdning af Bo Young, der sang mange af sin kendte fars (Jodle Birge) kendte sange, som de fleste kunne nynne med på.  

Frivillige i ÆldreSagen Farsø havde arrangeret aftenen inkl. hjemmebagte småkager til kaffen.  

Bag det hele med økonomisk støtte stod Nordeafonden, der har doneret penge over en tre-årig periode til at fokusering på og imødegåelse af det stigende antal af ensomme.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: