100 års nostalgi i Ullits

ULLITS: I dag fejrede Ullits Borgerforening sit 100 års jubilæum, som skete på både en nostalgisk og informativ måde.

Jubilæet fandt sted i Ullits Minihal, hvilket der var en god grund til. Borgerforeningen havde nemlig fremstillet en miniudgave af Ullits med byens 168 huse og mange gader, som krævede meget plads. 

Man kunne fysisk gå fra gade til gade, fra hus til hus. Hvert hus i Ullits havde nemlig fået hvert sit generalieblad, som borgerforeningen med borgernes hjælp, håber skal føre til et lille hæfte, som vil fortælle om byens opståen omkring banen og hvad den har gennemgået frem til i dag. Alt sammen med udgangspunkt i hvert hus, som hver især fortæller sin egen historie, og som borgerne altså på jubilæumsdagen kunne bidrage med historik til.                

Der var ligeledes mulighed for at høre om borgerforeningens historie ligesom der bl.a. blev vist en video om Minihallens tilblivelse og fra dengang hvor Ullits-borgerne kæmpede for at få bilisterne til at sætte farten ned. Ikke alle synes lige godt om Polini-bilen, som dog gjorde Ullits nationalt kendt.   

Der var protokoller fra de gamle forretninger og foreninger i Ullits som blev nærstuderet af de godt 100 borgere som i dagens anledning havde valgt at kigge forbi Borgerforeningens jubilæum.

Snakken og historierne flød på kryds og tværs af aldersgrænser, så Ullits Borgerforening kan se tilbage på et veloverstået jubilæum – i hvert fald i første omgang, for nu arbejdes der videre med at sikre alle de nye oplysninger om byen der er kom frem i dagens løb.

Alt dette skal gerne være klar til 2. runde af Ullits Borgerforenings 100 års jubilæum, som finder sted til februar.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: